En tur i Dyrehaven og på Bakken

Jeg har vredet min hjerne, men jeg må erkende, at jeg slet ikke kan huske, om Kopy var på Bakken, da han var hvalp… Ja, tænk sig, alderen trykker allerede 😉 Måske det er fordi, at der ikke er meget godt at huske fra sidste år….

Men hvorfor er det lige så vigtigt? Jo, jeg synes en hund skal kunne håndtere alle situationer, såsom ting der flyver rundt, pludselig larm og et mylder af mennesker. Især er det rart til en prøve, at hunden ikke bliver bange eller distraheret af folk og ting på sidelinien. Det gav mig ihvertfald en ro til VM, at jeg vidste, at Elliot er fuldstændig uberørt af larm og mange mennesker.

Jeg parkerede som jeg plejer ved den Røde Port ved Dyrehaven for så at gå til Bakken. På turen til Bakken, mødte vi andre gående, løbere, cyklister og en flok ryttere, der galloperede afsted – og det var kun hestene, som vakte Kopy’s interesse – så nu er han forhåbentlig over det stadie, hvor det er spændende at stoppe folk 😉
Vi ankommer til Bakken, men jeg er lidt dum at vælge den indgang, hvor Drage-skibet er – det store dragehoved, der pludselig dukker op, er temmelig skræmmende. Kopy stopper op, kigger på den og vil så løbe væk, men jeg holder ham jo i snoren, så han stopper op og begynder at skælde ud på den. Jeg sætter mig ned til ham, og han sætter sig tæt op ad mig og kigger på den og er ikke særlig stolt ved situationen. Da dragen holder stille, går vi ind på Bakken. Men dragen havde gjort Kopy usikker, så han trak afsted med mig. Vi går forbi en del forlystelser og da vi kommer til scenen, sætter jeg mig ned på trinene op til pladsen ved scenen. Kopy kliner sig op ad mig og kigger usikkert på vognene og de skrigende børn i rutsjebanen og de mange andre forlystelser, der bevæger sig over jorden.
Der kommer en stor gruppe svenskere og sætter sig ved siden af mig og vil nyde deres is. Elliot får øje på deres is og får de største øjne, man kan forestille sig – han lægger sig ned og er helt klar på at springe op og snuppe det de nu skulle tabe 🙂
Efter at have siddet der et kvarters tid, tør Kopy op og bevæger sig lidt væk fra mig. En af svenskerne kalder på ham, og Kopy går hen og sætter sig hos ham. Det får flere af børnene til at komme hen og kæle ham. Børnene var stille og rolige, så Kopy nød bare opmærksomheden 🙂
Da Kopy nu var mere afslappet, gik vi hen og købte en is og satte os samme sted. Elliot placerede sig ansigt ca 30 cm fra mit og stirrede med sine store øjne på min is. Jeg ignorerede det, men da folk omkring begyndte at grine, så var det svært selv at lade være 🙂 Kopy var nu gået igang med at slikke noget tabt is op og bekymrede sig nu ikke mere om larm, de kørende tog, mange mennesker eller rutsjebanen.
Der kom nu en flok mænd og satte sig og en af dem kigger på hundene og siger hej. Set i hundenes øjne er det jo en klar invitation til at blive klappet, så Kopy skynder sig hen til en, der sidder ned, sætter sig ved siden af ham og lægger sit hoved på hans lår – manden var helt solgt 🙂
Nu hvor Kopy slappede af, var det tid til at gå ud i Dyrehaven igen. Jeg valgte at gå samme vej tilbage, men denne gang var udfordringer nogle helt andre, nemlig at stoppe Elliot i at spise alle madrester på jorden og Kopy i at snuse og tisse op ad skraldespandene. Da vi går ud, holder dragen stille, men Kopy skulle absolut ikke være ved udgangen alligevel.

Vi gik en anden vej tilbage til bilen. På denne tur mødte vi mange hjorte, men mærkeligt nok vakte de ikke Kopy’s interesse; han kiggede bare på dem og gik videre. Dog ville han et par gange gerne følge deres spor, men ikke for at jagte dem. Der kom henholdsvis en flok mountainbikere og løbere imod os, men dem var Kopy også ligeglad med – skønt!! Måske hans manglende interesse i folk og hjortene skyldtes, at han var mentalt træt af at være på Bakken 😉

Selvom Kopy til sidst ikke lod sig påvirke af situationen, må vi derud flere gange endnu, så det bliver helt naturligt for ham at gå blandt mange mennesker, opleve larmende mennesker og forlystelser og ting, der bevægede sig i “luften” – og så har jeg jo også en undskyldning for at få flere store isvafler 😀