Hyrdetræningen i dag

Ja, træningen er allerede startet igen – så selvom det blæste og var hundekoldt, så står man gladeligt tidligt op for at tilfredsstille sin hunds behov (ved nærmere eftertanke skal gladeligt nok stryges 😉 ). Men som man siger, så findes der ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning; så i trak jeg mig en uldtrøje, en vindstopper og yderst en vinterjakke – og nej, jeg frøs slet ikke 🙂

På grund af vejret skulle vi starte træningen med at indfange et par får, som skulle have en ormekur. Så vi lærte, hvordan man fanger et får, får den til at forholde sig roligt og åbne munden på fåret for at få sprøjtet ormemidlet i munden. Derefter skulle vi have 6-7 får ud af stalden og ud i fangefolden uden hjælp af hunde. Det var ganske sjovt – og det gik bedre end jeg lige ville have troet. Flere af os har en fortid inden for ridning, så det at omgås dyr er ikke den store udfordring.

Først trænede jeg et par gange, at Kopy skulle gå i balance rundt om fårene i fangefolden. Det gik fint, så nu skulle jeg prøve at træne udløb, dvs. jeg står længere væk fra fårene og Kopy skal løbe rundt om fårene – og blive ude i cirklen – og i forhold til mig om på modsatte side af fårene. Det med at løbe om på modsatte side af fårene går fint – men ikke når der er for lang afstand mellem fårene og jeg, så løber Kopy i en bue uden om mig, men drejer ind og kommer ind mellem fårene og jeg – og det samler ikke ligefrem fårene.
Jeg lagde Kopy langt fra fangefolden og gik selv første gang tæt på fangefolden og sendte Kopy rundt – og det gik fint – jeg prøvede så gradvist at øge afstanden mellem fangefolden og jeg og så sende Kopy rundt igen – og det gik også så fint – og Kopy synes det var herresjovt – et større smil skal man nok lede længe efter 😀

Drivning på de løse får gik også rigtigt godt – og pånær en enkelt gang, lagde han sig ned hver gang jeg bad ham om det! Det er nok fordi det at træne får er helt nyt for mig, men når tingene lykkes, så bliver jeg så stolt og glad 😀