I dag startede lydighedstræningen – og der var nogle, der havde været rigtig flittige i julen – muldvarpene… der var muldvarpeskud overalt på træningsarealet. Det var noget af en udfordring, for vi trænede bold-motivation og apport – og der skulle jeg løbe baglæns, for at få Kopy til at komme hurtigt tilbage til mig – og det var en kunst ikke at falde over skuddene 😉
Jeg skulle prøve at have to bolde og når Kopy var på vej ind til mig, skulle jeg kaste den anden.. jeg glemte bare lige, at han skulle aflevere bolden inden jeg kastede den anden – så der stod Kopy med to bolde.. hmm.. 😉
Vi skulle også træne rondering. Det er længe siden vi sidst har gjort det, og Kopy løb da også ud til træneren, men begyndte at snuse lidt rundt om inden træneren fik ham til at gø. Vi skulle prøve det tre gange, og sidste gang havde han ligesom fattet, at ham den nye træner, må man også godt gø ad.
Jeg tænkte, at jeg måske skulle lære Kopy øvelsen helt inden han skal løbe hen til fremmede folk. Så her på eftermiddagslufteturen, skulle Lone lige være figurant. Jeg holdt Fabi i snoren og sendte Kopy afsted – men tænkte ikke lige på, at Lone er Elliots bedste ven, så han skulle da ikke gå glip af at løbe hen og finde hende. Jeg prøvede så endnu engang at sende Kopy afsted, men denne gang holdt jeg også Elliot i snor. Og Kopy løb bare flot hen og satte sig og gøede med det samme. Yes! Jeg slap Elliot og Fabi, så det endte i en tripel-rondering 😉
Skriv et svar