I dag har jeg været på agilitykursus med Kopy ved to svenske instruktører, Jens Nilsson og Jörgen Tellqvist.
Jeg kan vældig godt lide den måde de begge handler på – man får forberedt hundene på det næste de skal uden at man på nogen måde tager initiativet fra hundene.
Jeg var lidt spændt på hvordan det ville gå, for Kopy kan ikke så meget teknisk endnu. Og har jo først for mindre end en uge siden taget slalomforhindringen korrekt (når pindene er af træ).
Vi skulle først starte ved Jens – og dem som kender ham ved, at der kan være langt mellem forhindringerne og man kommer til at løbe meget – og i dag, var ingen undtagelse. Jeps, jeg må vist ud og købe mig en opgradering af min kondition 😉
På Jens’ baner skulle vi tage en del imod hundene og det har jeg ikke rigtigt trænet med Kopy. Jeg har i stedet prioriteret at kunne skifte bag ham, da jeg gerne vil have, at han kan tænke selvstændigt og søge forhindringerne. Men det gik nu rigtig fint med at tage imod ham – dog skal der lige trænes lidt på at sende ham om på modsatte side af om og så få ham til at springe imod mig. Jeg fandt faktisk ud af, at min “lille” hund kan mere end jeg lige går og tror 😀
På Jörgen’s baner skulle vi lære at løbe i cirkler og holde hånden stille bag os. Jeg skulle starte og synes da jeg havde helt styr på det, for det er jo sådan set sådan jeg prædiker, når jeg holder kursus. Meen, jeg skulle da erfare, at der er langt fra hvad jeg siger, til hvad jeg gør – men endnu længere til, hvad jeg tror jeg gør! Da Jörgen for tredje gang forklarer mig det samme ved en kombination, tænkte jeg: “hvor fatsvag kan man være?!”.
Men da jeg begyndte at tro på, at Kopy ville kunne det uden at jeg blev stående og vente på ham, så gik det bare forrygende! Jo mere jeg udviste tillid til ham, når jeg handlede ham, jo bedre gik det. Den sidste bane bestod egentlig bare at seks spring (2 * 3 spring på linie). Her skulle vi løbe i cirkler, halvcirkler, tage imod og skifte bag. Det gik så fint, så jeg skulle lige testes godt igennem med en rigtig kringlet bane – jeg havde lidt problemer med at sende ham over et spring og vende sig væk fra mig, når det var til venstre, så det skal der trænes på – men fremsendingen, løbe i cirkler, skifte bag, skifte foran gik bare så fint.
Så ovenpå dagens succes er det svært at få armene ned – og nu har jeg lovet mig selv at lade være med at betragte Kopy som min “lille retardo” 😉
Skriv et svar