Springteknikkursus – del 2

På anden del af springteknikkurset afholdt af Vappu Alatalo var emnet at lære hunden at afstandsbedømme, hvor langt den skulle springe for at kunne sætte af korrekt mod næste spring uden at skulle tage et ekstra skridt – dvs. hunden skulle lære at læse afstanden til næste spring og sætte af således, at den ingen ekstra skridt tog mellem springene, men bare landede og satte af igen. Nedenstående afstande og højder gælder for store hunde.

Vi startede først med at have 5 spring, hvor afstanden øgedes mellem hvert spring, startende med 6 fødders afstand, så 7, 8 og 9. Og overliggeren var placeret i en højde af ca 20 cm, altså: | 6 | 7 | 8 | 9 |

Næste kombination bestod først af 1 spring på 20 cm højde, så et dobbelspring på 25-30 cm højt stillet med en afstand af 6 fødder fra første spring. Derefter to spring med hver en afstand af 9 fødder og overliggeren placeret i 35cm højde – således: | 6 || 9 | 9 |
Dobbelspringet introduceres for at lære hunden at samle sig (trække bagbenene ind under sig) og bruge bagparten til at sætte af med.

Tredje kombination bestod af 4 spring på 20 cm højde med en afstand målt i fødder på: | 6 | 6 | 12 |

Fjerde kombination skulle hunden selv bedømme om det krævede et ekstra skridt imellem forhindringerne. Her var opstillet 4 sæt af 2 spring, hvor første springs højde er 20 cm og andet spring 40 cm med en afstand imellem målt i fødder på henholdvis: | 9 | og | 15 | og | 12 | og | 18 |

Vi blev vist en kombination, som man kan bruge til at lære hunden at springe den højde, man skal konkurrere i, og den bestod af spring på en højde af 15/20 cm med en afstand: | 6 | 6 | 9 |
Det sidste spring sætter man gradvist op til den har nået højden og herefter sættes den gradvist ned igen indtil udgangshøjden er nået. Dette gøres for at hunden skal erfare, at det ikke er svært, får det sidste den husker er, hvor nemt det blev til sidst — det vil jeg huske fremover i al min træning 😉

Og hvordan klarede Kopy det?! hmm… lidt svært at sige… på første del af kurset fik jeg at vide, at Kopy havde en rigtig god springteknik, men han var godt nok noget ukoncentreret og ugidelig (ja, det er vist ikke overdrevet). Så de første kombinationer gjorde han ikke af lyst, hvilket også blev afspejlet i hans springteknik – men da jeg fik at vide, at jeg skulle prøve at køre ham op og lege med ham inden – ja, så kunne han koncentrere sig om at springe og viste så, at han har en god springteknik.
Jeg var lidt spændt på, om han er ved at køre lidt død på grund af alle de dage i træk, han har været i gang, men til agilitytræningen igår var han fyr og flamme – jeg behøvede absolut ikke skulle gasse ham op inden.. og han var helt ligeglad med, at der var en hund på holdet i løbetid… puha.. men denne arbejdsiver ville jeg gerne have set på springteknikkurset, så jeg bedre ville have vidst, hvad jeg skulle arbejde videre med.