Det har virkelig været en positiv overraskelse at overtage Sookie som værende et ½ år gammel! Hun er det sødeste væsen og er så venlig overfor folk og andre hunde. Når jeg ser hende blandt andre hunde, bliver jeg så imponeret – sikke et overskud og overblik hun har – nu to gange har jeg observeret, at når der har været optræk til uoverensstemmelser mellem to andre hunde, har hun sørget for at adskille dem ved at løbe imellem dem og man kan fornemme hende sige: time out! Helt utroligt, at en så ung hund gør sådan!
Ikke nok med, at Sookie er så godt socialiseret, så er hun også rigtig god til at komme, når der bliver kaldt – ja, så godt har hverken Elliot eller Kopy nogensinde lystret i den alder 😉
Jeg har dog mine udfordringer ved at få hende kaldt tilbage, hvis hun er i en afstand af 15-20 meter fra mig og løber afsted – der lystrer hun ikke omgående – men skal liiige ned og hilse på hunden eller få færten af folkene, førend hun vender om og kommer tilbage. Men når jeg kalder på hende indenfor denne afstand, er der ingen problemer i at komme. Det synes jeg faktisk er ret flot, når hun kun er 7 måneder og jeg kun har haft hende i 3 uger 😉
Dog skal jeg da også lige have hende til at komme, når hun er løbet afsted (ellers er hun ikke klar til at komme ud og træne på får). Jeg er ved at læse bogen Controlled Unleashed og synes, der er nogle gode fif til at få hunden til at reagere prompte. Indkaldet bliver bygget op af en “leave it” (minder om nej-øvelsen), og at få hunden til at vende prompte, og lade hunden gå hen til det, den i første omgang ville, da man kaldte den tilbage. I forbindelse med en anden øvelse, nævner hun brugen af forskellige godbidder: de rigtig lækre og de lidt kedelige. Det fif bruger jeg også i indkaldet, så når Sookie vender prompte og kommer hurtigt tilbage, får hun de lækre godbidder, og kommer hun ikke prompte eller langsomt, så får hun en kedelig godbid (men så kalder jeg hende fluks tilbage, så hun kan få en af de lækre).
Og det virker! 🙂
Men ellers er jeg ikke gået igang med noget intensiv træning. Jeg synes først og fremmest, at det er vigtigt, at hunden fungerer – forstået på den måde, at den er social og kan omgås andre hunde (det fremmer ikke resultatet til konkurrencerne, hvis hunden ikke forstår at læse de andre hunde og slappe af i deres nærvær) og at hunden har tillid til mig og være tryg ved alt jeg “udsætter” den for samt at kunne slappe af, selvom andre hunde laver noget (så hunden har mest mulig energi, når den er på og ikke har brugt energien på at holde øje med de andre hunde eller at gø). Dette er hvad jeg fokuserer på fremfor at lære hende 50 tricks eller introducere hende for hvalpe-agility – så klog som hun er, vil hun alligevel lære det ret hurtigt, når tiden er moden til det 😉
Lige nu er jeg ved at finde ud af, hvordan Sookie reagerer – altså bl.a., hvad der tænder hende, hvad der skal til for at få hende til at slappe helt af, og hvad hun gør, når hun står af. For at se, hvordan Sookie lærer og reagerer, er jeg gået igang med Crate Games. Sookie har ikke noget imod hvalpegården, men et bur var hun ikke begejstret for. Ja, jeg skriver var – for nu render hun selv ind og lægger sig 😉
Jeg er meget begejstret for den måde at træne hund på – hunden regner selv ud, hvad der bedst kan betale sig (hvor belønningen er størst) og bliver ikke rettet eller guidet. Jeg har brugt samme metode ved hoveddøren, for jeg vil ikke have hundene løber ukontrolleret ud af døren, når den bliver åbnet. Nu har jeg en hund, der sidder ved døråbningen og kigger ud, når jeg går ud med skraldet – og hun har ikke engang lært kommandoen “bliv” 🙂
“Bliv” er jeg dog igang med at lære hende – ellers får jeg aldrig taget nogle billeder af hende 😉 Og så fokuserer jeg på at lære hende at stå som de skal på udstilling og gå/løbe pænt ved siden af mig samt at dække (så hun kan komme på får). Hun har lært at træde på en musemåtte, men jeg har ikke lige et mål med det… jeg får måske brug for det, når hun skal lære agility/feltforhindringer, men det kommer an på hvilken metode jeg vælger (kommer an på hendes bevægelsesmønster). Og så kan det bruges i indlæringen af lydighedsfeltet – jeg havde nu ikke regnet med, at hun skulle være lydighedshund, men jeg må sige, jeg er betaget af hendes iver, fart og glæde, når hun laver noget – så det bliver hun måske alligevel 🙂
Skriv et svar