Her til aften har Sookie været ude og svømme hos Tåstrup Hundesvømning. Sookie har aldrig prøvet at svømme før – kun soppet rundt i vand- og mudderhuller. Jeg tog ikke kameraet med, for jeg regnede med, at hun ville plaske rundt og ville prøve at komme op af bassinet.
Sookie havde fået en vest på, så vi var sikker på, at hun kunne holde sig oven vande. Sookie gik selv op ad rampen og ville også gerne gå ned i vandet for at få fat i fiske-godbidderne. Det lykkedes næsten at få hende til at selv at tage initiativ til at svømme, men hun stoppede. Sookie blev derfor lige båret ud i vandet – hvorefter hun bare startede på at svømme. Hun svømmede bare derudaf – helt imponerende ingen plaskeri, men lignede en, der ikke havde bestilt andet hele hendes liv. Dem fra Tåstrup Hundesvømning, som hjalp os, var da godt nok også noget imponeret over hende 🙂
Første tur svømmede hun frem og tilbage 2 gange. Så fik hun en pause, hvor hun fik en af de lækre fiskeguffer. Vi prøvede at lokke hende i vandet igen, med de her fiskeguffer. Sookie ville dog ikke starte på at svømme selv, så hun blev igen lige båret i vandet – men der lå så stadig en fiskeguf i vandet. Hun prøvede at få fat på den, da hun blev sat i vandet, men fik den ikke. Hun svømmede en tur frem og tilbage, og prøvede at snuppe guffen på tilbagevejen. Hun fik den lige netop ikke – hun svømmede igen en tur frem og tilbage og denne gang fik hun fanget guffen, mens hun svømmede. Hun gik op af vandet og guffede denne lækre godbid i sig. Der blev grinet af hende og kommenteret, at det var utroligt, at hun har sådan et overskud, når hun aldrig har svømmet før 🙂
Tredje svømmetur fanger Sookie en guf i vandet, da hun svømmer. Denne gang begyndte hun bare at tygge den i sig, mens hun svømmede. Vildt, at hun har det overskud 🙂
Da Sookie er i så god form, endte det med, at fik svømmet hele 10 ture frem og tilbage. Selv efter de 10 ture, virkede hun ikke træt, men man kunne se, at benene var begyndt at syre lidt til.
Jeg giver hende Elliot’s gamle obtrack dækken på, så hun kan holde varmen hjem. Det er så også første gang hun prøver at få et dækken på, og hun synes nu, at det var lidt mærkeligt. Da jeg kommer hjem og bærer hende ud af bilen, går Sookie bare med små skridt. Jeg tror hun er helt syret til i benene, så jeg bærer hende til huset. Jeg tager dækkenet af, og så spæner hun ind og finder noget legetøj, og vil lege.. føler man sig så lidt snørret? ja, meget 😀
Skriv et svar