Det bliver nogle udfordrende uger…

Sookie er lige kommet i løbetid for første gang. Så nu er udfordringen: hvor skal jeg så lufte hund? Jeg er jo så heldig at bo lige op til et område, hvor hundene må luftes uden snor. Men her er det jo ikke så smart at lufte i de kommende uger – medmindre jeg vil have hele nabolagets han-hunde med hjem 😉

Hvor jeg bor, er  der heldigvis mange andre gode luftemuligheder, hvor hundene kan løbe frit – men hvor områderne ikke har hundeskovs-status. Så de steder, har jeg luftet de sidste par dage.
Når jeg har set en anden hund, har jeg kaldt Sookie hen til mig og sat linen på. Meen, jeg er nu blevet lidt overrasket over de andre hundeejere. Kun én af de fem hunde-ejere, jeg mødte, følte trang til at kalde sin hund til sig og sætte line på den også. De andre hunde kom løbene frit hen til os. De fire var dog bare store hvalpe og tæver, men lille Herkules var ikke lige sådan at ryste af os og dens ejer var optaget af sin mobil. Først da jeg greb ud efter hans hund, for at sende den tilbage, afbrød han samtalen og kaldte på sin hund (som ikke just var så lydig).

Hvis de hundeejere, jeg har mødt, svarer til gennemsnittet af alle hundeejere, der udviser hensyn til andre (altså tager deres hund i snor), så skal de nok blive udfordrende med en højløbsk tæve… Gad vide, hvad I andre tæveejere gør?!