Jeg er nu startet omtræningen af Sookie’s felt-rutine på balancebommen. Jeg havde kun besluttet mig for at Sookie skulle have løbefelt på A’et, men efter at have fundet ud af, hvor meget lettere det er med løbefelt end et stop-felt – vil jeg nu lære Sookie løbefelt på balancen også.
Indtil nu har vi trænet 4 gange. Jeg startede første træningsgang med at have balancen på en højde af ca 40 cm – det er jo sådan jeg starter træningen: hvorfor starte på laveste niveau, hvis hunden allerede kan forstå det i en højere sværhedsgrad 😉
Men succesraten var alt for lille – så jeg startede næste træningsgang med balancen liggende på jorden (ja, så denne gang måtte jeg starte helt fra bunden ;-)). Succes-raten var større, men absolut ikke så høj, som ønsket.
Tredje træningsgang gik bedre. Jeg stillede Sookie en meter fra feltet, så hun kunne sådan set ikke rigtigt andet end røre feltet – og det hjalp til at få Sookie til at forstå, at jeg ville have hende til at løbe på feltet og ikke springe over. Så nu kom succesraten op på 75%.
Fjerde træningsgang var kort og denne gang gik det meget bedre – nu forstod Sookie, at hun skulle løbe over feltet – hun sprang 2 gange af ialt 20 gange, så det var en meget større succes denne gang 😀
Vi vil se video, vi vil se video! 🙂