Om Carina

Denne blog fortæller om, hvad vi — hundene og jeg — får tiden til at gå med, de tanker, der melder sig og ikke mindst, hvor(dan) vi får trænet.

Min hunde-karriere startede i DcH-Ribe, hvor jeg gik til lydighedstræning med min sheltie Danbret’s Bronze Basil (født 1989). Basil var den bedste første-gangs-hunde-ejer-hund man kunne ønske sig. Han var så lærenem og der var ingen hanhunde-problemer med ham. Basil vandt alle vores afslutningskonkurrencer og rykkede også op i B-klassen. Men her startede udfordringerne, for Basil var absolut ikke en ørn til at gå spor – jeg kunne animere ham til at gå ud og finde genstanden på sporet, men uden han havde fattet, hvad selve det at gå spor, gik ud på 🙂

Så jeg plagede Hans Peter Dinesen, om ikke han kunne bygge en agility-bane til os. Som teenager er man jo god til at plage, så efter sommerferien stod der en agilitybane i Ribe 🙂

Det første år jeg løb konkurrencer med Basil i DKK-regi, blev vi nr 2 i Årets Hund Konkurrence i 1992. Basil har også vundet Landskonkurrencen i DcH (som nu hedder DM).

Desuden har jeg jo løbet en del agility med Elliot, hvilket I kan læse mere om på Elliot’s side. Jeg har også lånt en sheltie, Enzo, at løbe med.

Jeg er uddannet agility-instruktør i DcH, DKK og den Engelske Agility Klub og har undervist i flere klubber samt afholder også weekend- og ugekurser.

…og hvorfor hedder hjemmesiden aikandi? Tjoo… Elliot var taget, carina var taget… og jeg synes ikke navnet skulle være så langt.. noget med agility og lydighed ville være lidt misvisende, da hjemmesiden skulle være en præsentation af Elliot… Mange gange, når folk har set Elliot arbejde i både lydighed og agility eller bare i det hele taget, har jeg flere gange fået at vide, at det er en fryd for øjet at se Elliot… så derfor ville jeg kalde hjemmesiden for eyecandy, som udtales: ai’kan-di 🙂

Elliot - Carina - Kopy

Elliot - Carina - Kopy