Hvor synd det er en “Københavner-hund”

Igår var jeg så heldig at komme på et hyrdekursus med Jette (Elliot og Kopy’s opdrætter). Jeg er helt klart den mest urutinerede blandt de andre på holdet – de er nemlig alle fåreavlere… De er nu alle enormt søde og meget overbærende med min uvidenhed både overfor får og hyrdetræningen 🙂

Jeg skulle starte med at være inde i fangefolden med Kopy udenfor. Jeg gik først rundt om fårene, men fik så at vide, at jeg skulle flytte på fårene… nemmere sagt end gjort… det hjalp ihvertfald ikke at stå og vifte med hænderne foran sig og sige “shoo shoo shoo” 😉 Nå men med lidt trampen bag fårene og ved at klappe mig selv på lårene, så flyttede fårene sig. Og Kopy flyttede sig også og stillede sig helt perfekt i forhold til fårene! Da jeg i lidt tid havde flyttet rundt på fårene, så var det tid til at få Kopy ind i fangefolden også. Det gik bare forrygende (for nu har jeg efterhånden lært, hvordan jeg skal bevæge mig og styre mit kropssprog). Jeg skulle dog bevæge mig mere rundt, så Kopy ikke nåede at lægge sig ned hver gang han stod i balance i forhold til mig. Og mens vi træner inde i fangefolden, hører jeg en af de andre sige: “hvor der det synd den hund skal bo i København og bare være en lydighedshund – den burde kun arbejde som hyrdehund”. Større ros kan Kopy vist ikke få 😀

Da det gik så fint, tog vi fårene ud fra fangefolden og nu skulle vi træne drivning, dvs. jeg går foran fåreflokken og Kopy går bag fårene i lige linie i forhold til mig. Det gik faktisk rigtigt fint – i starten ville Kopy ikke rejse sig og følge med mig efter fårene – men det har ændret sig. Nu rejser han sig og følger med på selv den mindste kommando 🙂 Men nu skal der i stedet lige bruges et par kommandoer til at få ham ned at ligge…
Det næste jeg skal have lært Kopy er at stoppe op i stedet for at lægge sig ned… det bliver nok ikke så nemt, for benene har det med at forsvinde under ham 😉