Noget af et vejrskifte!

Da jeg var ude og træne lydighed ved frokosttid, var vejret skønt: strålende solskin og helt vindstille. Og tre timer senere skulle der eftermiddagsluftes, og pludselig stod det ned med sne!! Jeg må hellere huske at give Elliot et vind-/vandafvisende dækken på, så han ikke bliver kold – for han har smidt al underulden.

Hvis frosten fortsætter de næste dage, kommer hundene på en hjerte-/lungeormekur (frosten slår mange af mellemværterne ihjel). Efter hundene på et halvt år både har haft hjerteorm og lungeorm, så har jeg besluttet at sætte dem på en kur mindst een gang om året. Og i dag rømmede Elliot sig, og det er jo en af tegnene på lungeorm. De tegn Elliot bl.a. viste, da han havde hjerteorm var, at hans hud føltes som et runken æble og han blev bange for tordenvejr (jeg troede det var alderdomstegn, men de forsvandt efter kuren). Kopy blev træt og måtte lægge sig ned på gå-turen og til hvalpetræningen blev det pludselig for meget at lege med de andre og så skulle de andre hvalpe bare holde sig væk – jeg havde aldrig troet, at en 7-måneders hvalp kunne være så angrebet af hjerteorm, som Kopy var – de tegn han viste, forsvandt også igen.