Elefanten er blevet til Dumbo

Kopy er blevet så ivrig, når han udfører elefant-tricket, at han nu har optimeret den del af tricket, hvor han skal gå rundt om baljen. Kopy har fundet ud af, at han kan komme meget hurtigere rundt, hvis han bare holder det ene forben på baljen og bruger det andet til at sætte af med på gulvet – altså som når man løber på skateboard. Så nu kommer han nærmest flyvende rundt om baljen 😀

Dumbo er jo så et oplagt kommandonavn for at lave elefant-tricket i modsat retning end den han nu har lært 😉

Elliot bliver også ivrig, når han står på baljen, dog udarter denne ivrighed sig anderledes: han nærmest stepper – og det lyder ret sjovt, når hans klør ikke er klippet helt ned 😀