2-dages kursus med Ann Croft fra USA

Ann Croft skal være dommer til Dania Cup og i den forbindelse har Yvonna arrangeret en kursus-uge med Ann på sit nye kursussted – og jeg skal da lige love for, at Yvonna har fået et rigtigt flot og lækkert sted – fine forhindringer, plan bane og stor skov, hvor man kan lufte hundene – så lækkert 🙂

Jeg havde tilmeldt Kopy i to dage – på klasse 1-2 hunde kurset. Egentlig synes jeg kurset var lidt dyrt, men da det er sjældent jeg kommer med på kurser, tog jeg chancen og håbede på, at Ann’s handlingsmetode ville være i overensstemmelse med min opfattelse af “arbejdsfordelingen” på banen. Måden jeg gerne vil handle min hund, er at give den nogle signaler til, hvad den skal efter en forhindring, og så er det op til hunden selv at tilpasse sig afsæt og fart – ikke noget, jeg skal styre – og altså slet ikke noget med at skubbe den ud i buer, nødvendigvis være fysisk tæt på den eller have den til at fokusere på mig. Ann har samme synsvinkel – endda lægger hun mere ansvar ud på hunden – ved at lære hunden selv at færdiggøre feltforhindringer, slalom, m.v. selvom man bevæger sig væk fra forhindringen, samt en større distance til hunden, når det er muligt.
Så for mig var det et super fantastisk godt kursus 😀

Ann lærte os, hvordan vi kunne give hunden ledetråde (cues) til, hvor den skal hen efter en forhindring. Det er væsentlig anderledes end vi er vant til at gøre (og se andre gøre). Det kræver hunden har en vis fokus på forhindringerne (obstacle focus) og ikke kigger på os handlere. Ledetråden til hunden er, at vi stiller og tæt på den forhindring, de skal dreje hen og tage efter de har taget de forhindringer lige foran den, og det er så ved forhindringen, at vi tager imod hunden (front cross). Med disse ledetråde kan hunden tydeligt se, hvor den skal hen efter den forhindring foran den, og kan så afpasse sig fart og afsæt derefter.
Jeg var egentlig ikke rigtig klar over, hvor meget ‘obstacle focus’ Kopy har, men han har væsentlig mere end jeg umiddelbart troede han ville have 🙂
Ved at stille mig ved den forhindring Kopy skulle dreje hen imod efter de forhindringer foran ham, og så bare pege ham ud over de forhindringer foran ham, fik ham til at lave de mindste buer og med en rigtig tilpasset fart – nøj, hvor Kopy gjorde det godt – han er mere dygtig end jeg troede 😀

Ann lærte os at læse en bane, og tilpasse handlingen efter vores hunde. Kopy kunne flere vanskelige handlingsmomenter end jeg troede (ja, det er gået op for mig nu, at Kopy er lidt ud over begynder-stadiet 😉 ) og baneforløbene gik fint – dog skulle noget finpudses, og at høre Ann sige: “det var flot, men det kan gøres bedre” – fik mig til at grine, for det er sådan jeg også altid siger, når jeg underviser andre 😀

Måden Ann anbefalede at træne kontaktfelter er at dække hunden efter feltet, for det skulle få hunden til at lægge vægten bagud, så man undgår den hårde belastning på skulderpartiet, hvis hunden står og har lagt vægten på forpartiet. Hun indlærer det at dække med en lille måtte, og man giver godbidder med den hånd tættest på hunden og fra ydersiden af hunden – det får den til at lade være med at dreje sig om mod en, for at få godbidderne – smart 🙂 Senere lægges legetøjet efter måtten, og når hunden ligger på måtten og får fri kommandoen, vil den løbe frem og tage legetøjet.
Kopy er ikke spor selvstændig på felterne, for jeg skal være ved ham. Så det er da absolut en måde jeg vil overveje at bruge fremover.

De ting jeg ellers fik af gode råd var, at jeg skulle presse Kopy noget mere med mit kropssprog og ikke med lyd (hun synes jeg snakker for meget til ham), for hunden skal koncentrere sig om de forhindringer foran den og ikke førerens snak. Vi prøvede en sektion, hvor vi skulle lave flere kryds bag hunden (rear cross), og første gang gjorde Kopy det udemærket, hvor jeg snakkede til ham. Så skulle jeg prøve at presse ham mere med kropssproget og tie stille – og sørme om Kopy ikke satte mere fart på!
Det var tydeligt at se, at når vi kiggede på det næste spring, når hunden var ved springet lige for den, så havde den en meget bedre afsæt og dermed også en fin linie mod næste spring.

Et andet råd hun gav mig, var at være fokuseret hver evig eneste gang, jeg skulle løbe en sektion. Jeg har det med, at når vi har løbet noget, og det gikfint, så bliver jeg mere sjusket med handlingen den efterfølgende gang – og det kan straks ses på resultatet.

Og så skulle jeg genindlære slalom (hvilket jeg også har været lidt igang med). Kopy lavede en fin slalom, men træpindene bryder han sig ikke om, så han gik over til en trippen – og her risikerer han at miste rytmen og dermed en port.

Vi skulle alle huske at rose hunden undervejs i baneforløbet – Kopy lavede en rigtig flot start, men senere fik jeg ham trukket forbi et spring. Og hvornår skulle Kopy så have ros for det flotte arbejde i starten – vel ikke når han er løbet forbi et spring?! Så, når hunden har lavet et godt stykke arbejde, så stop og ros den 🙂

Ja, alt i alt fik jeg rigtig mange gode fif, så nu håber jeg bare, at jeg kan huske dem alle 😉
Lidt ærgerligt, at Ann bor på den anden side af kloden, for det ville være fantastisk med et opfølgende kursus – og gerne med de samme kursusdeltagere, for vi havde det så hyggeligt 😀

Bente/Tano, jeg/Kopy, Lone/Fabi, Ann/Florrie, Christine/Zari, Maria/Magic

Bente/Tano, jeg/Kopy, Lone/Fabi, Ann/Flurry, Christine/Zari, Maria/Magic