Albino dådyr

Da Bakken lukker for sæsonen i denne weekend, ville jeg da lige ud og have en is for sidste gang 😉 Når Kopy alligevel ikke må spæne rundt, så er en tur (i snor) gennem Dyrehaven jo oplagt. På vej tilbage, var det ved at blive mørkt, og da jeg kommer tilbage til bilen opdager jeg, at jeg glemte vandskålen, som jeg havde stillet op ad et stakit.

Jeg besluttede mig for at hente skålen her til morgen. Det summede allerede af liv på Bakken, for der skulle ryddes op fra dagen forinden – og hold dog op, hvor var der beskidt! De besøgende må have været lutter synshandicappede, der havde forlagt brillerne derhjemme, for hvordan skulle det ellers lykkes så mange mennesker ikke at kunne finde de skraldespande, der er opstillet med 10 meters mellemrum?!

På vej tilbage ser jeg for første gang albino-dådyret! Irriteret blev jeg over, at jeg lige havde taget kameraet op af tasken inden jeg kørte.. øv! Så her er et billede taget med mobilen (ja, kvaliteten er ikke den bedste) – men sjovt, for den havde en lyserød næse (mon den er i familie med Rudolf?! 😉 )

Senere møder vi en dame med en lettere overvægtig gravhund. Jeg er efterhånden lidt træt af små (uopdragne) hunde, så dem får mine hunde ikke lov at hilse på, når de er i snor. Så jeg trak lidt ind til siden og bad dem lægge sig ned. Damen går forbi og siger, at det er flot at de ligger der, og det kan man ikke få en gravhund til. Min kommentar var: “der er da ellers kortere ned” – he he 😉

Senere på dagen tager jeg ud og ser Kreds DM i lydighed og for at heppe på Jette, der skulle op. Jeg fik lige taget dette billede af Louie, der lige er kommet ud i feltet – fedt udtryk, fuld fart på og han ser så glad ud 🙂 (nej, det er ikke Louie, der er kortbenet, men græsset, der er meget højt 😉 )


Jeg fik lejlighed til at se klasse 3 programmet, som jeg så småt er begyndt at træne med Kopy. Vejret var skønt, så jeg blev der til præmieoverrækkelsen. Selvom hundene ikke lavede så meget andet end at sidde stille og kigge på de andre hunde lave noget (og så charmere sig ind hos andre folk, for at blive kælet), blev de trætte af at være ude i varmen. Jeg mødte flere af de “gamle” hundefolk, som jeg var oppe til prøver med, med Elliot. Et par stykker spurgte, om jeg deltog med begge hunde, men måtte erkende, at lydigheden har jeg ikke gjort så meget ved. Men det skal der gøres noget ved nu! Nemlig, ja 🙂