Bakken og unghundeagilitytræning

Sookie’s ben er helt okay igen. Jeg gik nok et par dage mere end nødvendigt med Sookie i snor. Jeg ville bare være helt sikker på, at hun var helt okay inden hun fik lov at spæne rundt igen (det går jo ikke stille af sig).

Jeg har ikke trænet noget som helst med Sookie, mens hendes ben ikke var helt okay. Jeg er altså ret imponeret over, hvordan hun bare tilpasser sig omstændighederne – selv efter knap en uge i snor er hun ikke utilfreds med situationen eller den manglende motion/aktivering – hun er bare stadig glad og afslappet – dejligt 😀

Vejret jo var så godt her i søndags, så var det jo oplagt at gå en tur (i snor) i Dyrehaven og runde Bakken og spise is der 🙂 Heldigt for mig, ville Lone og Fabi gerne med. Der var mange mennesker på Bakken – og rigtigt mange så Pjerrot showet, hvor vi sad bagved og spiste en stor Pjerrot vaffelis… mums 😀 Og Sookie blev introduceret for traditionen; jeg spiser isen og hundene får vaflen – det faldt i god jord 😉

Igår var vi til “agility” træning. Da jeg kørte ind på træningspladsen, begyndte Sookie at pive.. hun vidste altså, hvor vi var! Det første hold var ikke helt færdige med at træne, og Sookie sidder og kigger på en hund træne slalom. En bluemerle sheltie kommer imod hende og hun bliver glad, men det viser sig “bare” at være Luka – og da hun opdagede at det ikke er Qato ignorerede hun ham – selvom han gjorde sig meget store anstrengelser for at få hendes opmærksomhed 😉

Sookie synes træningen er enormt sjovt og hun er bare så dejlig at træne med – koncentrerer sig, er helt på og udfører opgaverne med stor iver!
I dag har vi øvet videre på cirkeltræningen (beskrivelse af cirkeltræning). Det går fint med at have hende på ydersiden, når jeg løber i en cirkel, så i dag skulle jeg prøve at have hende på indersiden – tricket for succes var at holde legetøjet i strakt arm pegende lidt bagud fra kroppen – hermed givet videre 🙂