Der er visse fordele ved at være lille…

ja, jeg tror jeg er kommet ud på lidt af en glidebane her.. Jeg gider egentlig ikke hunde i sofaen eller sengen. Elliot sov dog i sofaen, men oftest når jeg ikke var hjemme – om morgenen, når vækkeuret ringede, hoppede han lige op og puttede indtil snooze-tiden var slut. Men da jeg så fik Kopy, var to hunde for meget i sofaen og om morgenen skulle jeg jo skynde mig op og lukke Kopy ud og tisse – så det blev enden på hunde i sofaen og i sengen om morgenen.

Og så kom Sookie.. hun prøvede en dag at kravle op i sofaen, hvor jeg sad 30 cm fra armlænet (med den bærbare på skødet 😉 ). Jeg tænkte, at hun ikke kunne få krøllet sig sammen på den lille plads og ville hoppe ned igen – men der tog jeg fejl! Big time 🙂

En morgen i en weekend, lå jeg og snuede den. Sookie var henne og kigge flere gange for at se, om jeg ikke snart stod op. Tilsidst fik jeg hende til at hoppe op til mig. Men det blev lige kortvarigt opfattet som, at det skulle man hver morgen – og aften!

Jeg var oppe og hente Sookie i fredags (lige en sidebemærkning, Sookie var så sej på fårene!) og overnattede hos familien på vejen hjem.  Jeg havde glemt Sookie’s kurv og tæppe, så hun vandrede lidt rundt, da jeg skulle til at sove. Så hun fik tilbuddet om at sove i fodenden, for hun fylder jo ikke så meget – jeg regnede dog ikke med, at hun ville ligge der hele natten 😉

Og hvem ligger her ved siden af mig i sofaen og tygger på kødben? Tjaa.. min lille forkælede hund 🙂