Hver gang til lydighedstræning får vi hjemme-trænings-øvelser for til gangen efter. Jeg valgte at træne indkald, nu hvor de andre på holdet havde kaldt Kopy for en skildpadde (faktisk gør jeg det også selv 😉 ). På vores gåture trænede jeg indkald på forskellige måder, bl.a. ved at have de lækreste godbidder med, løbe i modsat retning, når Kopy var på vej ind til mig, vifte med legetøj osv; men det hjalp ikke alverden på hastigheden… Alle de metoder jeg kendte, virkede bare ikke… Jeg gik i tænkeboks og måtte finde ud af, hvad der virkelig kan trigge Kopy – og så var det, jeg kom i tanke om, at han er meget jaloux på Elliot, når han bliver rost. He he…
Jeg satte Kopy og Elliot ved siden af hinanden og løb 20m væk; vendte mig om og viftede med Elliot’s bold og Elliot spurtede hen til mig, da jeg kaldte ham ind og så skamroste ham, hvorefter jeg kastede bolden. Kopy sad som en spændt fjeder og da jeg kaldte på ham, kom han spænende hen til mig – yippiiii 😀
Så stolt stod jeg der til lydighedstræningen og skulle lave et indkald med Kopy foran alle de andre. Træneren holdt ham og han virkede tændt. Jeg kalder på Kopy og hun slipper ham. Kopy sætter af i fuld fart, for så at stoppe efter 3-4m og begynde og snuse… Der har sikkert været en løbsk tæve… Det føltes absolut ikke som et totalt nederlag 🙁
Da vi går igang med træningen går det helt fint, Kopy kan godt koncentrere sig – selvom der er noget i græsset, der for hunde dufter skønt og selvom der var to nye hunde på holdet.
Senere skulle vi lave en fremadsendelse og det er Kopy enormt god til – jeg plejer at lægge godbidder på en lille dåse og får ham til at blive ved den. For første gang skulle jeg så kalde ham ind og til min store forbavselse kom han stormende tilbage til mig og sætter sig helt lige foran mig – og så fik vi ros af træneren 😀
Skriv et svar