Hvem sagde træningspause??

Jeg havde regnet med, at jeg og hundene skulle slappe lidt af og drosle helt ned for træningen her i ferien – men sådan er det ikke helt gået…

Får
I weekenden inden jul fik jeg den ide, at tage op til Elliot og Kopy’s opdrætter, Jette, og træne lidt på får (jeg var jo alligevel i Jylland). Jette havde heldigvis tid til, at vi kom, og jeg glædede mig til at vise, hvor god Kopy er blevet. Men sådan går det jo aldrig… Jette’s får er anderledes end dem vi er vant til – de løber jo stærkt – og væk 🙂 Så det med at vise, at Kopy er blevet god til at løbe rundt om fårene og gå i balance præcis hvor han skal, blev noget af en udfordring. Så snart jeg flyttede på mig, så gjorde fårene det samme – men noget hurtigere end jeg 😉 Så afstanden mellem fårene og jeg var større end vi var vant til og den større afstand er endnu lidt for svært for Kopy – han løb pænt rundt om mig, men ikke om fårene; han løb op til dem lige bagfra, hvilket får fårene til at løbe ud til alle verdenshjørner 🙁
Ja, jeg var fustreret, for når man træner agility og hunden ikke gør det man ønsker, kan man bare selv stoppe helt op og fryse i den position man er i og så prøve at analysere, hvor hunden er, hvor man selv er og hvor forhindringerne er – og så kan jeg normalt se, hvad jeg gjorde forkert. Men det er ikke muligt, når man træner på får – de flytter sig jo – det gør agilityforhindringer ikke 😉
Men Kopy lavede glimtvis noget flot hyrdearbejde – han satte ihvertfald farten op 😉

Børn
I julen blev hundene udsat for børnetræning, med alt hvad det indebærer, af min nevø og niece. Der blev leget – og leget vildt og højlydt. Kopy var fuldstændig ligeglad med larm og ballade og lå bare og sov, men Elliot synes ikke om, at børnene fægtede eller “overfaldt” min søster med deres kildrende fingre, så han prøvede at gå imellem 😉
Den eneste gang Kopy reagerede på børnene var, da niecen skiftede den hat hun havde på ud med en stor lyserød cowboyhat med fjer på skyggen og lysdioder foran – den hat faldt ikke lige i hans smag, så han hyle-gøede ad hende – men bare indtil han fik snuset til hende og jeg viste ham hatten – så blev han nærmest flov over sig selv 😉
Da det blev tid til at danse om juletræet og pakke gaver ud, udstyrede jeg hundene med hver deres kødben – jeg havde dog lige glemt, at Kopy ikke kan finde ud af at tygge på disse kødben af oksehud, hvis de ikke er gnasket lidt til. Så han gik rundt med hans kødben og pludselig var det væk, gemt væk. Det blev først fundet, da niecen skulle i seng – kødbenet lå under hendes dyne 😀

Agility
Nogle af mine træningskammerater i VAS ville gerne ud og træne agility i juledagene og de var så søde at invitere mig med. Jeg tog Elliot med, og ham brugte jeg som demo-dyr til lige at vise, hvad vi gerne skal kunne (at lave skift bagved hunden, at tage imod hunden og hvad vores fart betyder). Og så var det ellers Kopy’s tur. Vi trænede en del at skifte bagved hundene og tage imod hundene og det blev de alle faktisk ret gode til 🙂
Efter to timers træning var hundene flade, men glade og forpustede 😉

Får
Vi var så ude og træne får, der hvor vi plejer, dog var de fleste får nye og kun et par i gruppen var dem vi før har trænet på. Vi startede først på fangefold og jeg var ret overrasket over Kopy – han spænede rundt, men stillede sig præcist i balance alligevel (så selvom træningen hos Jette føltes som en mindre fiasko, så havde Kopy lært en masse af det – det havde ihvertfald givet ham en stor portion selvtillid!). Jeg tog hurtigt Kopy ind i fangefolden og han fortsatte i samme flotte stil 🙂
Derefter var Kopy på de løse får, og det gik simpelthen så flot – han har nu sat meget mere fart på og han skærer ikke hjørner af, når han går i balance! Så når jeg bare huskede at bevæge mig og var klar i mit kropssprog, så var min hund så dygtig – og jeg blev glad igen 😀

Lydighed
Jeg har arbejdet her i julen, dog bare herhjemmefra (ja, det er ren luksus at have et arbejde, hvor hvornår og hvorfra ikke betyder noget 😉 ), så jeg var lidt træt og besluttede mig for en: gør-hundene-hurtigt-trætte-og-glade dag, som bestod af lidt lydighedstræning. Elliot er så utrolig glad for fremsending til feltet, så det får han lov til adskillige gange. Elliot’s glæde for feltet er smittet af på Kopy, så den øvelse er han nu begyndt at udføre med fuld speed ud i feltet. Vi trænede også apport – med min nye apportbuk af metal. Kopy syntes den var væmmelig, men da Elliot havde apporteret den et par gange og var blevet skamrost, ja, så ville Kopy alligevel meget gerne hente den 😉 Ja, man kan jo lige så godt benytte sig af de feje tricks, når chancen byder sig 😀
Derudover trænede vi stå, sit og dæk under gang – men det kræver nu noget træning endnu, før Kopy kan det…

Spor
I dag har vi så været ude og gå spor sammen med Charlotte med Kengu og Rufus – og det skal vi igen i morgen. Det er længe siden, at hundene har gået spor og der havde været mange harer, hvor vi lagde sporene (der var en del efterladenskaber). Så jeg besluttede mig for at lægge godbidder i praktisk talt hvert fodspor, for at hundene ikke skulle synes, at harer er mere spændende en jeg 😉 Men de viste absolut ingen interesse for anden fært end min – så Kopy’s spor blev alt for let 🙁
Jeg lagde ingen genstande ud på sporet, for det vil jeg træne ved siden af, da de lige nu ingen interesse har.


Ja, så det der med at holde en træningspause – det har vi udskudt til næste år 😉