Nu har jeg endelig fået installeret en internet-forbindelse herhjemme – lige til rette tid, så jeg kunne få tilmeldt Kopy til DaniaCup 🙂
I de sidste par uger, har hundene været lidt forsømte udfordringsmæssigt. Jeg har passet Kopy’s træning, men må erkende, at det jo ikke altid nok, at man rent fysisk er til stede.. Når tankerne er alle andre steder (altså når alle de ting der skal ordnes mht flytningen bliver ved med at poppe op i tankerne mens man træner), så bliver resultatet også derefter… så til træningen har der været nogle rigtig gode resultater og også mindre gode. En af de rigtig gode “gennembrud” var til lydighedstræningen, hvor Kopy laver spring-apport øvelsen perfekt! Springbrættet i DcH er ligesom et mini-A-bræt og jeg havde lagt en bold ud (Kopy er ikke en boldglad hund, men jeg foretrækker at lære ham det med en anden genstand end en rigtig apportbuk) og han springer over, snupper bolden og straks tilbage med den 😀
Ellers bør man nok være bedre til at springe en træningsgang over, hvis man ikke er oplagt og koncentreret – jeg burde nok være blevet hjemme fra sidste agilitytræning – og Jan burde nok ikke have været til hyrdetræning i dag (jeg er nu sikker på, at Meeko også grinede, da Jan faldt over hegnet 😀 )
Flytningen har hundene taget i stiv arm. Elliot har nu godt nok flyttet nogle gange, men det er rigtig længe siden sidst – og nu er han jo ved at være en ældre herre med faste ritualer. Elliot har dog allerede “indviet” hjemmet ved at brække sig i mit langhårede fåreuldstæppe og den dårlige mave gik ud over den ny-indkøbte hundekurv 🙁
Men de har allerede vænnet sig til, at jeg kan fordufte op i himlen (første-salen 😉 ) uden at de behøver at skulle følge mig som en skygge.
Det er dog lidt pudsigt; Kopy’s lille blå kurv (som jeg stadig ikke kan fatte, at han kan få skruet sig ned i), den har Elliot taget til sig – og han har aldrig lagt i den før – ja, Kopy ser lidt overrasket ud, når han opdager hans kurv ikke er tom 🙂
Hej Carina,
glæder mig endnu mere til Dania nu – hvor i også skal med 🙂
Vi ses!
Hjertelig hilsen Heidi.