Ja, sådan føles det engang imellem med træningen – når hunden har kunnet noget, så kan det lige pludselig ikke igen… men det er egentlig meget naturligt, for når hunden har lært en masse, skal den også kunne kæde tingene sammen i rette sammenhæng.
Ved sidste agilitytræning tog Kopy ikke opgangsfeltet på balancebommen – jeg har ikke trænet noget specielt med opgangsfeltet, for han har altid placeret mindst to poter på feltet. Men nu er han blevet mere fortrolig med balancebommen og er begyndt at løbe det stærkere over den, derfor missede han opgangen 🙁
Det ser dog ud til at kunne trænes væk rimeligt hurtigt, for Kopy kender til at træde på en plade/musemåtte. Jeg lagde musemåtten på opgangsfeltet og Kopy forstod straks, at han skulle træde der 🙂
Kopy har på det seneste begyndt at sætte to forben på hver side af slalompindene – og når man er så stor en hund som ham, er den metode ret langsom. Kopy er egentlig lidt pivet – pindene er hårde at ramme, så han prøver at komme igennem slalom uden at røre ved dem. Af den grund er træningsslalompindene nu fundet frem igen, og bare efter et par gange igennem dem, har han fundet den rigtige rytme igen – og farten er tredoblet 😉
Men manner, hvor jeg savner den vestjyske sandjord – der kan man altid få stukket noget i jorden – det er jo praktisk talt umuligt at få slalompindene stukket i jorden her i den sjællandske “beton-jord”. Jeg ser frem til, at det begynder at regne – også selvom det betyder mudrede hunde 😉
Skriv et svar