Kopy er blevet scannet

Kopy har fået scannet hjertet i dag og hold da op, hvor er jeg glad for jeg valgte at gøre det. En dyrlæge med speciale i hjertet har indrettet en lastbil med udstyr til at scanne dyr. Så jeg skulle bare komme ud til min egen dyrlæge, som også var der for at høre/se resultatet. Ret smart 🙂

Kopy ville meget gerne ind i lastbilen og var glad for at hilse på dyrlægerne der (nu bryder han sig ikke om at komme ind i dyrelægeklinikken mere) og han blev lagt op på bordet. Der lå han helt stille, mens hans hjerte blev scannet og dyrlægen forklarede hvad man kunne se på skærmen.

Jeg har allerede glemt de latinske betegnelser (måske Rikke snart kan hjælpe mig her 😉 ), men ihvertfald så pumpede hjertet helt fint – 1m/sek – hvilket er inden for det sædvanlige område. Hjerteklapperne fungerer helt perfekt og tilbageløbet er også inden for det normale. Også tilbageløbet fra lungerne var fint – hvilket tyder på, at lungerne er helt fine og uden arvæv. Ja, alt var normalt med bortset fra højre hjertekammer er større end normalt – højre hjertekammer skal være en 1/3 del større end venstre. Her er Kopy’s 1/2 gang større. Det kan skyldes arvæv, men også at der er hjerteorm. Hjertekammeret kan få den normale størrelse igen, når Kopy er færdig med hans behandling – men skulle det ikke få det, vil det sandsynligvis ikke have nogen effekt på hans performance. Puha 😀

Kopy var nærmest faldet i søvn på bordet, og hjertedyrlægen kigger på ham og siger: “synd, han er så aggressiv” – helt fin humor 😀
Hjertedyrlægen forklarede grundigt, hvad det var han kiggede efter og han var rigtig rar – det synes jeg alle er, der siger min hund er velopdragen og flot 😉

Men, alt er ikke lutter lagkage.. får han hjerte/lungeorm et par gange mere, så er der dømt sofahund.. så kære andre hundeejere: saml op efter jeres hunde, så vi kan mindske smitterisikoen 🙂