her sker ikke så meget…

..når ens hund har hjerte-/lungeorm.. men lidt mere hjernegymnastik kræver det, når det fysiske aktivitetsniveau er sat ned, hvis man skal kunne holde “dyret” ud. Så vi har lavet nogle øvelser herhjemme, eller rettere, stillet nogle små udfordringer til Kopy. Men han tager det heldigvis helt pænt (at man ikke kan spæne rundt mere og heller ikke kommer til træning).

Igår var der en forandring – Kopy virkede så glad, og galloperede mere rundt – helt uden at blive forpustet – så det tyder på, at der er ved at være bugt med de lede orm 🙂

I dag var jeg ude og se finalen til Årets Hund i Agility. Jeg havde kun taget Kopy med, da Elliot havde dårlig mave hele dagen igår og var noget dvask i dag – så han fik lov at underholde Lars (Fabi’s far), som har benet i gips. Kopy sad på sidelinien og fulgte interesseret med i alle hundene der løb. Når der løb en hund, der gøede, så istemte Kopy – men det blev stoppet i en fart! Så i stedet for at gø, begyndte han at hoppe på stedet 🙂
Landsholdshundene fik efterfølgende lov til at løbe på banen, og da jeg rejste mig fra stolen, sprang Kopy over snoren ind til banen og ville også gerne løbe. Men jeg måtte fortælle ham, at han ikke er en landsholdshund og ikke måtte deltage, hvortil en af de andre tilskuere siger: “han har vel ambitionerne om at blive det” 🙂