..jeg mistede Kopy.. Det har været den grimmeste oplevelse jeg til dags dato har haft.. 5 dage med uvished, fortvivlelse og håb – hvor ens følelser hænger i laser, var forfærdeligt.. og så er det jo “bare” en hund! Ja, det har overrasket mig, hvor meget man kan holde af en hund.. Kopy var noget helt speciel for mig.. Jeg savner Kopy uendeligt meget.. stadigvæk..
Men han er borte, hvor svært det end er at forstå og acceptere.. og han kommer ikke igen, lige meget hvor meget jeg ønsker det..
Denne oplevelse har påvirket mig meget og humøret kan være svingende. Nogle dage kan jeg snakke i mindste detalje om det, der skete.. andre dage skal jeg bare finde et hundehår på tøjet, og så begynder tårerne at trille..
Hunde er en stor del af mit liv og det er 20 år siden jeg fik min første hund (sheltien Basil), og jeg har i næsten 20 år været vant til, at der kommer en glad hund og hilser på mig, når jeg kommer hjem. Den første dag jeg kom hjem fra arbejde efter Kopy døde, gentog jeg mange gange for mig selv, at der ikke ville stå en hund og strække sig og komme med en skør “strække-lyd”, når jeg åbnede døren. Da jeg åbnede døren, håbede jeg alligevel, at der ville stå en hund og det hele bare havde været en ond drøm – men der var ingen hund.. jeg havde forberedt mig på det.. jeg går ind, hænger overtøjet og går straks ovenpå og skifter fra kontortøj til noget mere afslappet, går ned igen og begynder at tage sko på – her stopper jeg så op og tænker; hvad laver du? Ja, det var vanens magt, jeg plejer jo at komme hjem, skifte tøj, og så lufte hund..
Men hvad så nu? Et liv uden hund? Nej, det er absolut ikke tænkeligt! Men jeg har villet være sikker på, at jeg har fået lagt denne oplevelse så langt bag mig, at jeg vil kunne tage en ny hund til mig – andet vil ikke være fair overfor den.
Basil var den skønneste hund, man kunne forestille sig.. og jeg var sikker på, at jeg aldrig ville få en hund som ham igen.. så fik jeg Elliot, som også bare er fantastisk, og jeg var sikker på, at jeg aldrig ville få en hund som ham igen.. så fik jeg Kopy, også fantastisk skøn.. og jeg er ret sikker på, at jeg aldrig vil få en hund som ham igen!
Alle hunde har været forskellige, men alligevel fantastiske på hver sin måde. Så chancen for at få en ny fantastisk hund er måske ikke så lille endda 🙂 Stay tuned 😉
Uha… sikke en cliff hanger. Vi ses om en uge
Knus G
Spændende…. glæder mig til at høre mere! Og forhåbentligt nogle super gode nyheder!! (har lidt en ide…)
Kan godt forstå alle de svære følelser – og føler med dig!
Glæder mig til at se dig igen – snart håber jeg.
Knus fra Heidi.
Jeg håber, at du er klar og har mod til at få en ny hund. Den vil helt sikkert også blive noget ganske særligt for dig.
Jeg husker da min barndomshund blev aflivet, da jeg var 17 og stadig boede hjemme. Den første uge efter hans død benyttede jeg konsekvent fordøren, så jeg ikke skulle gå gennem bryggerset og se, at kurven var væk….. Hvis jeg brugte fordøren kunne jeg bilde mig selv ind, at han bare lå ude i sin kurv.