Forventninger samt hyrdeweekend

I mit tidligere indlæg skrev jeg, at Sookie ikke løb ned til det andet hold til træningen – successen blev nu ikke lige gentaget til sidste træning. Dog kun et enkelt smut derhen, men jeg er egentlig ret så tilfreds alligevel. Sookie har ikke gået til hvalpemotivation eller anden form for lydighed. Det eneste hold hun er tilmeldt er hvalpeagility. Når jeg træner noget med hende herhjemme, bliver det til 5-10 minutters træning ad gangen og ikke en hel times træning, som hvalpeagilitytræningen er. Og ikke mindst, når vi går tur, får Sookie lov at løbe hen til de andre hunde og har altså endnu ikke lært at gå forbi de andre hunde uden at hilse. Så jeg kan jo slet ikke forvente, at efter få ganges hvalpeagilitytræning, at hun kan koncentrere sig en hel time og forstå, at man ikke løber hen til de andre hunde – og det gør jeg bestemt heller ikke 😀 Det skal nok komme med tiden – det er bare ikke lige den ting, jeg har prioriteret at træne lige nu.

Sookie om fangefold

Sookie om fangefold

Jeg har været oppe hos opdrætter, Jette, og hyrde med Sookie. Hun er bare blevet rigtig god! Vi har trænet om fangefolden og Sookie er enormt hurtig til at gå i balance – altså hurtig til at finde balancepunktet og hurtig til at løbe derhen 😀 Jeg fik lidt af træningen optaget på video og det var fedt – for det var nemt at se, hvad jeg ikke gjorde helt rigtigt. Så det kunne jeg forbedre til næste træningspas! Sookie lystrede kommandoen “lay down” hver eneste gang – også selvom jeg gav kommandoen, når hun var i løb hen mod balancepunktet (ville lige tjekke, om jeg havde helt kontrol over hende 😉 ).

Jeg skulle også lige prøve at have Sookie på løse får – det gik dog ikke lige helt som planlagt. Jeg stivnede og stirrede på hunden i stedet for at bevæge mig og gøre mit til at det blev en succes 🙁 Sookie løb direkte mod fårene og det fik flokken til at splitte sig. Jeg kunne nu sagtens få hende stoppet og hun lystrede “lay down”, så det var ikke en hel fiasko.
Vi afsluttede lige med en tur om fangefolden – og der gik det helt fint igen. Indrømmet, jeg blev overrasket over min egen (manglende) reaktion. Men det lader jeg mig nu ikke slå ud af; hunden var alligevel lydhør, så må jeg bare tage mig sammen næste gang 😉