Jeg er lige hjemkommet efter nogle dage i Jylland, hvor jeg har været på besøg hos min bror og hans kæreste. De har to børn på 4 og 7 år. Kopy er i en “uuh-det-er-farligt-jeg-må-gø” fase, men selvom børnene er vant til schæferhunde (morfar’en har kennel), så jeg var alligevel lidt spændt på, hvordan det ville gå.
Kopy klarede de højrøstede, legende børn (læs: løbende fægtende efter hinanden, mens der blev råbt på livet løs 😉 ) fantastisk flot. Da han fandt ud af, at de ikke var ved at slå hinanden ihjel, men bare legede, var han helt afslappet og de kunne løbe rundt om ham uden han ville stoppe dem eller gø ad dem.
Også da niecen på 4 år stillede sig mindre end en halv meter fra der, hvor Kopy ligger og sover; tager guitaren under armen og hun med ét sætter i højlydt sang og “spiller” løs, vågner Kopy med et sæt, snuser til guitaren og ligger sig bare ned igen og sover videre.
Så larm og stress kan han sagtens klare 🙂
Og Elliot har jo fundet ud af, at børn er mere eller mindre bevidst gavmilde, når der bliver spist 😉
Skriv et svar