I dag trænede vi lydighed på boldbanerne og der var flere forstyrrelser end der plejer at være. Udover de sædvanlige fodboldspillere, var der også nogle, der spillede volleyball, 4-5 old boys kom cyklende hen over plænen lige igennem fremsendingsfeltet og ikke mindst et par paragliders/hanggliders, med deres “vinger”, der smælder, når vinden lige får fat.
Mens jeg trænede med Elliot, sad Kopy bare og kiggede på disse hanggliders. Senere, da det blev Kopy’s tur til at træne, var han ligeglad med alt andet omkring ham, og lavede alle øvelser rigtigt fint. Det eneste vi ikke lige trænede af LP1 programmet var spring og næseprøve (ja, hvem har dog fundet på at der skal være en næseprøve i klasse 1 – hvorfor ikke en apport eller fremsendig i stedet?!).
Jeg blev inviteret på grill-mad hos Lone og Lars – og det er jo svært at sige nej til 🙂
Fabi og Kopy fik leget i haven og senere på aftenen var det tydeligt at se på Kopy, at han var blevet temmelig træt. Først sætter han sig med ryggen til os og kigger igennem glasdøren ud til gangen og ud på hoveddøren. Da jeg ikke reagerer, sætter han sig ved siden af mig og kigger på mig. Da jeg stadig ikke reagerer, kommer der et højt fistel-stemme-utilfreds-vuf fra ham. Kopy kigger stadig på mig og går så hen og sætter sig ved døren igen. Det var helt tydeligt, at han ville fortælle mig: “jeg er træt, jeg vil hjem” 🙂
Skriv et svar