Nu har jeg været til hyrdetræning nogle gange med Kopy. Jeg meldte Kopy til hyrdetræning, da hans instinkter er så gode – og fordi efter de par gange Kopy prøvede at være på får hos Jette, ændrede ham – han virkede mindre unghunde-frustreret og blev meget mere opmærksom på mig. Så jeg tænkte, at jeg kunne slå flere fluer med et smæk ved at starte på hyrdetræning – nemlig, en mere opmærksom hund, styrke arbejdsglæden og ikke mindst bedre kondition 😉
Men at træne hyrdning er væsentlig mere krævende end jeg umiddelbart troede. Ud over kommandoer til for eksempel at få hunden til at lægge sig, at løbe til højre/venstre rundt om fårene – ja, så inkluderer det også en stor portion kropssprog! Man bruger blandt andet kropsprog til at presse hunden længere ud omkring fårene, til at fortælle hunden den retning man vil gå i og have den til at løbe i.
Ja, det lyder meget nemt – men det har taget mig lidt tid at få den “danser-med-får”-fornemmelse ind i kropssproget – og nu føler jeg mig ikke mere som en forvirret klumpe-dumpe, der ikke ved hvilket ben, jeg skal stå på og hvilken vej jeg skal gå 🙂
Og jeg var af den drømmeopfattelse, at jeg bare kunne stå og hænge på hyrdestaven, mens hunden løber rundt efter mine fløjtekommandoer og henter fårene til mig 😀
Skriv et svar