Sidste weekend var jeg i Kolding for at holde agilitykursus, som blev afholdt i en hal, der kun var bygget til det formål – flot ikk’?!! 🙂
De fleste deltagere var DcH’ere, så jeg kendte kun få af dem – og derudover en tysker (Claudia). Så jeg må indrømme, at mine beskedne tysk-kundskaber kom på prøve – siden folkeskolen, er det kun turist-tysk jeg har snakket. Men det gik – med lidt tysk, lidt engelsk og en del fakter 😉
Jeg havde lavet to baner, men den opstillede bane kunne vi sagtens få hele dagen til at gå med – så slap vi for at bruge tid på at bygge en ny bane 😉
Jeg overnattede hos Birgit og Ingo, som har to border collier, Sussi og Emil på 5 år. Emil bryder sig ikke meget om andre hanhunde, men det gik fint med Kopy (Elliot blev jo passet hos Lone). Kopy gør alt for at undgå en konflikt, selv overfor deres border collie bamse viste hans kropssprog, at han er venlig 😉
Om morgenen på lufteturen fik Kopy et flip – han spænede rundt i store 8-taller med halen mellem benene – og hver gang han kom forbi Emil, lavede han hop op i luften og ville have Emil med på legen. Ja, sådan blev han ved i et kvarters tid. Så Kopy var godt træt og sov resten af formiddagen i min bil, mens jeg underviste… he he 😀
Skriv et svar