Så er vi online igen

Mit internet har været nede i næsten en uge og er først lige kommet op igen. Hold op, hvor man føler sig afskåret for omverdenen 😉

Der er nu ikke sket så meget siden sidst, vi har kun været til agility- og hyrdetræning. Men nu er jeg også så småt ved at holde træningsfri indtil engang i januar. Jeg tror vi alle trænger til en lille pause og det plejer at være ret givtigt for den videre træning – og Kopy har jo nået meget længere end jeg har troet han ville i år 😀

Efter Kopy bestod LP2, ville jeg give ham nogle nye udfordringer – og valget faldt i første omgang på Elefant-tricket (hvor hunden står med forbenene på en f.eks. en balje og bagbenene på jorden og bevæger sig en hel tur rundt). Jeg startede med at sætte min fod på baljen og sige pote. Kopy kiggede på baljen og stillede sig op på baljen – sådan 😀
Efter ialt en halv times træning fordelt over et par dage, kan han nu elefant-tricket – bare på kommando og uden brug af håndtegn 😉

Elliot er også ved at lære elefant-tricket, men han har haft noget svært ved at forstå, at man må træde på baljen – for det er jo strengt forbudt at træde på keglen når vi træner elite-lydighedsprogrammet. Men nu har han lært, at man godt må træde på baljen og kan gå en kvart tur rundt om baljen 😀

At lære Elliot elefant-tricket går for langsomt i følge Kopy. Når Elliot et par gange har bevæget sig rundt om baljen uden at have poterne på den, kommer Kopy og blander sig – han stiller sig op på baljen og vil så gerne inkassere en godbid. Og det er faktisk Kopy’s indblanding, der har fået Elliot til at forstå, at man skal træde på baljen 😉