Igår startede agilitytræningen igen og der var byttet lidt rundt på holdene – nye er kommet til og andre faldet fra. Næsten alle var mødt op, men der herskede alligevel en fredelig atmosfære hundene imellem. I lyset af dette, er jeg så overrasket over, at et par enkelte hunde kan formå at få de andre hunde op på tæerne, også selvom der er helt op til 60m mellem, hvor man står. Stof til eftertanke…
Selve træningen med Kopy fik afsløret, hvor dårlig en kondition jeg er i.. Så jeg skal lige have fundet ud af, hvor jeg kan købe en ny 😉
Vi løb en først en springbane, som ikke var så let endda, men det gik helt fint og Kopy løb den endda fejlfrit (når man lige ser bort fra, at vi løb forbi slalom) 😀
Næste træningsbane havde både vippe og hjul med. I første forsøg sprang Kopy mellem hjulet og rammen, men derefter tog han den rigtigt i baneforløbet – og det er første gang uden at jeg behøver at stoppe op.
Kopy huskede, at vippen bevæger sig, så han løb op på den og ved midten satte han kløerne i – det giver bare en frygtelig lyd – som en negl på en tavle… Efter vippen skulle hunden tage et enkelt spring og så stod det næste spring næsten i 180°. Jeg prøvede at sende Kopy over springet og så lave et skarpt skift bag ham, så han vidste han skulle dreje væk fra mig – og det reagerede han bare på og næsten drejede i luften 😀
På agilitybanen kommer Kopy til at minde mig mere og mere om Elliot, så det bliver spændende at se, om Kopy bliver lige så hurtig som sin far 🙂
Der var ellers godt nok mange hunde, men som du siger ikke synderligt meget ballade. Jeg fik slet ikke set hvor dygtig Kopy er blevet, da jeg var så koncentreret om mine kursister… Det gælder bare om at være på, når man har 5 på holdet. Næste gang vil jeg lige holde et øje på dig og Kopy ;o). Hvis han kommer til at løbe ligeså godt som sin fader, så bliver han jo en stjerne.