Agility-selvtræning

I det skønne vejr i dag, skulle der bare ske noget andet end den sædvanlige gåtur, så jeg tog ud og trænede agility med hundene – hvilket var et hit 😉 Elliot blev så glad, da han så agilitybanen – øjnene strålede og han stod og hoppede på stedet. Men det er jo også længe siden, han har løbet agility. Jeg lod ham tage nogle få spring og tunnellen og så fik han bolden. Det gjorde vi nogle gange og så var han lykkelig 🙂

Med Kopy ville jeg træne, at han skulle søge forhindringerne selv og ikke tro, at han skal klistre om mig (ja, han er ligesom Elliot og kan lave mikroskopiske buer 😉 ). Jeg havde sat følgende bane op:

Jeg tog først forhindringerne: 5-7-8-11-9-10-5 — simpel højre-handling, hvor jeg ville træne at Kopy selv søgte tunnellen. Først stod i løbelinien mellem forhindring 11 og 8, da jeg startede Kopy. Derefter i mellem 8 og 7. Og til sidst mellem 7 og 5. Jeg træner gerne den samme sektion 3-4 gange, for derved begynder hunden at forstå, hvad det er, vi gerne vil have den til og ved at gentage manifesteres den positive oplevelse og selvtilliden bliver større.

Derefter sektionen: 5-10-9-11-8-7-5-6-5 – for at huske både at højre- og venstre-handle hunden.

Næste sektion blev: 8-11-8-7-5-4-3-2-1 — jeg stod mellem 8 og 11 og sendte Kopy i tunnellen og løb på venstre side
af vingen på nr 8. Jeg vil lære Kopy at læse, hvordan jeg løber på banen og derved lære at forudse, hvilken forhindring der er den næste. Derfor tog jeg ikke imod imellem 8 og 7. Jeg slutter gerne ved en felt-forhindring, så hunden får indlært en god vane og ikke kigger efter næste forhindring og glemmer at koncentrere sig om den rigtige position på feltet.

Sidste sektion var: 7-5-(mellem 5 og 6)-10-9-11-8-7-5-6-7-12 — Jeg stod nærmest forhindring 5 og gik bare et skridt frem og gav kommandoen for at komme til mig (mellem 5 og 6). Jeg prøvede først at tage imod Kopy efter spring 6 og så højre-handle ham på 7 og 12. Det gik fint! Og derefter ville jeg venstre-handle ham på 7 og 12, men jeg fik trådt et skridt frem, og vupti var han ovre spring 10 og fortsatte med 9 og så i tunnellen – dejligt, at han nu har fået så meget fremadrettethed 🙂
Vi tog sektionen igen, og jeg koncentrerede mig om at få drejet mig rigtigt og holde kontaktem med ham ved spring nr 6 – og så gik det fint 🙂

Hundene er godt trætte ovenpå al træningen.. skønt at høre dem snorke højlydt 🙂