Jeg har planlagt at tilmelde Kopy til lydighedsprøve i DKK’s klasse 2 i Ølstykke her sidst på måneden. Så derfor har jeg været ude og selvtræne lidt de sidste par weekender (og nogle gange sammen med Charlotte med Buddy). Kopy er ved at være ret stabil i programmet, dog har jeg ikke trænet næseprøve-øvelsen med ham længe, for jeg ville have apporten helt perfekt inden – så det kræver stadig en ekstra-kommando, for at få Kopy til at komme med næseprøven. Fri ved fod kan Kopy også lave rigtigt flot – når altså jeg lige får motiveret ham rigtigt.
Men i dag, da jeg ville tage ud og træne, synes jeg der skulle ske noget andet. Så jeg tjekkede lige klasse 3 programmets øvelser. Flere af øvelserne kan Kopy allerede og andre er vi begyndt at træne (stå og sit under gang er også i B-programmet). Så de nye øvelser, Kopy aldrig har prøvet før er: “indkald med stå” (havde det da bare været “indkald med dæk”, så kunne han den 😉 ) og “højre/venstre dirigering til apport”.
Så i stedet for at træne klasse 2 programmet, tog jeg hul på klasse 3 programmet. At øge afstanden til de forskellige øvelser var ikke noget problem. Højre/venstre dirigering blev jeg lidt i tvivl om, hvordan jeg skulle starte. Så jeg tog to lave kegler og placerede dem med 10 meters afstand med en bold ovenpå (Kopy er ikke så bold-glad – men det er Elliot – så tanken om, at Elliot vil snuppe dem for næsen ham, får ham til at synes om dem 😉 ).
Jeg placerer Kopy ca. 5 meter fra midten af de to kegler og går en meter længere væk i forhold til keglerne og Kopy har front mod mig. Elliot sidder et par meter bag mig på min højre side. Jeg kigger på Kopy og siger: “venstre” og giver et lille håndtegn, hvorefter han vender sig rigtigt mod venstre for at skynde sig ud og snuppe bolden på den højre kegle (han troede det var foran næsen på Elliot!). Det prøver jeg et par gange til både højre og venstre side – og Kopy synes det var en sjov leg og har nu lært højre- og venstre-kommandoen 😀
Efter træningen besluttede jeg mig for ikke at tilmelde Kopy til lydighedsprøve i klasse 2, men i stedet arbejde med klasse 3 programmet – vi tager i stedet med på en gåtur med VAS 🙂
Og sikke en motiverende faktor det kan være for den ene hund, at have den anden hund – klar til at blande sig – siddende ved sidelinjen 😉
Ja, jeg har også opdtget hvilken motivation en anden hund kan være i træningen.
Jeg trænede slalom allé med Angel i haven forleden dag. Jeg havde ikke lige fået Zita ind sammen med de andre (hun er jo stok døv, så hun hører ikke når man kalder). Angel løb slalom alléen i fin hastighed, men pludselig satte hun farten meget op, hun kastede sig gennem slalommen… Da så jeg Zita var på vej mod spanden hvor Angels belønning lå 🙂
Så nu får Zita en gang imellem lov til a være med når Angel træner slalom…
Hej Carina
Den motiverende faktor det kan være, at konkurrere om hvem der er “på”, benytter jeg også når jeg træner med mine 3 😉
Det er aldrig helt tilfældigt i hvilken rækkefølge jeg træner dem…. den mindst vilde for lov at stå og “lade op” 😉
Håber vi snart ses!
Knus fra Tina
hi hi.. jeg kan næsten se Angel for mig 🙂
Elliot har også lært Kopy at løbe ud i lydighedsfeltet – Kopy har siddet og kigget på Elliot løbe ud i feltet og få belønning – feltet virker som en magnet på Elliot og det har fået Kopy til at løbe ud og undersøge feltet, for hvorfor er det så spændende? Så nu løber også Kopy ud i feltet, når han synes han trænger til belønning 😉
Jeg tror absolut, at jeg vil til at “misbruge” det, at de lærer af hinanden samt at de vil nå belønningerne først 😀
~ Carina