3. DAL løb

I dag har vi i VAS løbet det 3. DAL løb. Dog startede vi først med et opvarmningsløb – som var den rigtige bane taget i baglæns rækkefølge. Kopy tager slalom i første forsøg helt rigtigt – yes! 🙂 Handlingen kørte fint nok. Men felterne.. den unge herre har fået alt for travlt og tror det er noget, man bare skal springe over 🙁

Selve DAL løbet havde jeg ved start stadig ikke besluttet, om jeg skulle starte på den ene eller anden side af balancebommen. Efter balancebommen skal hundene i det fjerneste tunnelhul, men der stod også et spring og lokkede. Kopy blev på balancebomsfeltet, og det lykkedes mig i sidste øjeblik at kalde Kopy væk fra springet og i det rigtige tunnelhul 🙂 Men kort efter søger Kopy over mod slalom, som han ikke skulle have, så han får en stor bue – jeg får vendt mig for hurtigt, og han river springet før vippen. A-brættet kommer han styrtende over, springer ca 20 cm før feltet, men rammer feltet allernederst med bagbenene. Resten af banen (inklusiv slalom) kører helt fint. Så bare en enkelt nedrivning 🙂

Meen, nu skal der arbejdes på de felter – det har vi hele vinteren til 😉