Det kan godt nok mærkes på Kopy’s tempo, at han nu endelig er fri for hjerte-/lungeormene. Kopy løber nu generelt stærkere – på gåturen, til lydighedstræningen, til hyrdetræningen og ikke mindst i agilitytræningen. Det er jo dejligt 🙂
Men nu er jeg ikke mere sikker på, at den måde jeg har trænet opgangsfelter med Kopy er god nok, nu hvor han løber hurtigere. Det er ikke bare, at han løber hurtigere, hans selvtillid på banen har også fået et bust opad. Så han er lige nu i den periode, hvor han har lidt for travlt (med at starte og med at forlade feltforhindringerne). Derfor vil jeg gerne finde en metode, der er positiv og ikke bremser ham.
Jeg har besluttet mig for at prøve en ny metode, som går på at ændre hans løbemønster – som så heller ikke stopper ham. Jeg fik Thorleif til at lave nogle gennemsigtige slalombuer (10 cm længere end normalt) og de er også mere bløde og elastiske end de andre, jeg havde. Midt på opgangsfeltet sætter jeg så en bue over, så Kopy er tvunget til at løbe op og ikke springe op på balancebommen. Skulle Kopy springe op på balancen, så rører han buen – som så kan falde af – så det er ikke noget, han kan komme til skade ved eller kan slå sig på. Indtil videre ser det lovende ud. Men ville det ikke være fedt, hvis man bare lod være med at dømme disse opgangsfelter?!! 😉
Skriv et svar