Igår var jeg lige ude og træne en smule lydighed med Kopy – og lidt få tricks med Elliot.
Først trænede jeg fremsending til feltet. Kopy er egentlig ret god til det, men jeg har ikke trænet ret mange gange, at han skal lægge sig også. Jeg plejer at lægge et gennemsigtigt låg med en godbid på. Det har virket helt fint, for Kopy har god fart derud, og når han skal spise godbidden, står han stille – og derved har han lært, at det sjove sker inde i feltet og at man skal forholde sig stille i en position.
Men jeg var ikke lige så smart, da jeg første gang sendte Kopy ud til feltet, for han stoppede pludselig en meter før feltet og gik i snus – jeg havde sendt ham afsted i modvind, så han havde fået færten af godbidden – doh!
Men da Kopy kom i tanke om, at godbidden ligger i feltet, løb han pænt derud de næste par gange…
Ud over godbidder og et trækketov, er jeg begyndt at bruge en bold som belønning – det er nemmere at kaste en bold end et tov (sådan da – der er ihvertfald ikke gået en håndboldspiller tabt i mig 😉 ). Jeg er begyndt at træne indkald med stå, og vil lære Kopy øvelsen på en anden måde, end Elliot lærte den. Så måden jeg træner øvelsen på med Kopy, er at kalde på ham og så kaste en bold til ham – det får ham til at stoppe øjeblikkeligt. Jeg har prøvet at træne det 3-4 gange, og igår stoppede han helt op på stedet og blev stående – yes, yes, yes 😀
Næste udfordring er at få ham til at løbe hurtigt tilbage til mig. Det går sådan set fint nok med at vise ham tovet eller droppe bolden lige foran fødderne på mig.
Kopy er også ved at være rigtig dygtig til fri ved fod. Han synes ihvertfald, at det er sjovt nu 🙂 Jeg fandt dog ud af, at når han blev belønnet med bolden, så gik han længere fra mig – men får han godbidder eller tovet, så går han perfekt tæt ved siden af mig.
Jeg trænede også højre/venstre dirigering og apport – dog med bolde. Jeg lægger to bolde (ca 10 cm i diameter) ud i den afstand, hvor apportbukkene vil ligge til en konkurrence. Jeg står dog kun 1-2 meter foran Kopy ved keglen – for det er svært at få ham til at stå stille og vente indtil han får et signal til at hente en af boldene – han er vist bange for, at Elliot når at hente en af boldene inden ham 😉
Til sidst trænede jeg en almindelig apportøvelse; jeg kastede apportbukken 10m ud, og bad Kopy hente den. Han for ud og hentede og styrtede tilbage med den – aldrig har jeg set ham løbe så stærkt tilbage med den – og helt uden at tygge 😀
Det må være træningen af næseprøveklodserne, der har fået ham til at forstå, at det gælder om at hurtigt samle apporten op og hurtigt komme tilbage med den uden at tygge!
Træningen gik bedre end jeg lige havde ventet – fortsætter Kopy med at blive bedre i dette tempo, må jeg hellere se at få ham meldt til en konkurrence i løbet af foråret 🙂
Skriv et svar