…i huset uden min trofaste følgesvend gennem 12½ år.. For at gøre en rigtig lang historie kort, så savner min mor lidt liv i huset. Vi aftalte derfor, at Elliot skulle prøve at flytte hjem til min mor, som han elsker højt. Bliver han glad for at være der (uden Kopy og jeg), så er det et alletiders sted, hvor han kan nyde sit otium i fulde drag – masser af luftemuligheder, ene-hund igen og han vil få al opmærksomheden 🙂
Nu har Kopy og jeg været alene i to dage. Når vi kommer hjem fra en gåtur, løber Kopy ind i stuen for at se, om Elliot er der. Elliot snorker højlydt og smider sig larmende ned, men jeg havde nu ikke troet, at den manglende larm om natten, kunne vække mig 😉
Jeg må godt nok sige, at det føles tomt uden Elliot. Men jeg ved han vil få det rigtigt godt hos min mor – hun er ikke så længe væk om dagen, som jeg er. Og han vil ikke blive ked af det, når han ser mig tage til træning med Kopy og han ikke kan komme med. I stedet vil det være ham, der er i centrum – hvilket han jo nyder 🙂
Tænk sig, er han godt nok 12½??
Det er jo super, hvis man har et sted på hånden,hvor ens hund kan nyde alderdommen uden at blive mindet om at den er for gammel til at deltage i de samme aktiviteter, som ens unghund.
Godt nytår!
Hvor dejligt for Elliot – men kan godt forstå at det tager lidt tid at vænne sig til.
Godt nytår!!! Glæder mig til mange dejlige oplevelser med dig i 2009. Tak for din hjælp i 2008 – du har været en rigtig, rigtig god ven!
Knus fra Heidi.
Hej Carina
Godt nytår.
Uhh jeg blev helt nervøs da jeg så det her indlæg. Troede vi havde mistet Elliot. Men det var heldigvis ikke det.
Det lyder som om han får det godt hos din mor. Jeg ville dog aldrig kunne undvære Frida, så hun bli’r hos mig uanset hvad. Har nu meldt hende til rallytræning og hun skal også stadig til agilitytræning, dog skal hun træne med mellemhundene nu.
Frida blev jo 12 år i oktober, så de er jo næsten jævnaldrende.
Hilsen Janne og pigerne