Kan det passe, at din hund er stædig?

Det går rigtigt, rigtigt godt med at Elliot bor hos min mor. Han stor-trives 😀

Elliot har altid gerne ville sove under ens seng, hvilket han også gjorde i starten. Meen, nu har han regnet ud, at han i løbet af natten kan snige sig op i fodenden af min fars seng og sove der – indtil vækkeuret ringer, så glider han nærmest lydløst ned fra sengen, går om til min mor, og skubber til hendes arm, for nu skal hun kæle ham 🙂

Min mor spurgte, om det kunne passe, at Elliot er stædig – hvor til jeg stor-grinede; en mere stædig hund skal man nemlig lede længe efter 😉
Når min mor vil gå en anden vej i skoven end Elliot synes, så prøver han først at “overtale” hende til at gå den vej. Men når det går op for ham, at han ikke kommer til at gå den vej, så demonstrerer han ved at gå rigtigt, rigtigt langsomt og se ud som om hele verden er imod ham 😀

Det er bare så dejligt, at det går så fint. Min mor er så glad for ham – og omvendt 🙂

Havde man spurgt mig for at halvt år siden, om jeg kunne forestille mig ikke at have Elliot boende den sidste del af hans liv, ville jeg have svaret: nej, aldrig!
Jeg savner ham enormt meget, men det skar i hjertet at se ham blive så ked af, at jeg tog afsted til træning med Kopy og han ikke skulle med – han vidste jo godt, hvad vi skulle. Og det med at have en gigtplaget gammel hund liggende i bilen (så føler hunden, at den har været med) mens man træner den anden hund, synes jeg absolut ikke er en mulighed; er det bedre, at den gamle hund kan se en træne med ens unge hund – uden den selv kan træne med?!
Set i lyset af det samt hvad en ældre hund’s behov er, er jeg ret sikker på at have truffet den rigtige beslutning – især for Elliot, der nu er centrum for al opmærksomheden 🙂