For et par uger siden passede Lene Kopy en weekend. Og hos Lene må man gerne være i sofaen, hvilket Kopy synes er råhyggeligt. Men herhjemme er det lidt surt, for her må man ikke være i sofaen. Så hvad gør man så, når man er en “lille” hund, der nu har fået smag for at være i sofaen?
Jo, når telefonen ringer, stiller Kopy sig så tæt på røret, så han kan høre, hvem det er jeg taler med – skulle det være Lene, så hopper Kopy nu op i sofaen og lægger sig til rette (og giver sig straks til at snorke)..
for Kopy har udledt: hos Lene må man være i sofaen – når man kan høre Lene’s stemme, må det betyde, at man må være i sofaen – derfor er det ok, at hoppe op i sofaen og snorke. Smuk udledning 😀
Ellers er Kopy kommet sig over sin forstrækning og vi er nu begyndt at træne igen. I dag har vi været ude og hyrde for første gang i 2 måneder (jeg var helt blank: nu skal hunden venstre om fårene, er det så “come bye” eller “away” 😉 ). Det er nogle nye får – eller rettere væddere – med horn.. men heldigvis kun i lille-bukke-bruse størrelse 😉
Vi trænede at hundene skulle flytte sig på eget initiativ, når vi flyttede os rundt om fårene – og Kopy gjorde det så flot! Så nu skal vi til at have de udløb på plads.. men det er ikke så nemt, som det ser ud. Øvelse, øvelse, øvelse… 🙂
Skriv et svar