Når nu sneen ligger som et flot dække over vores “lege-redskaber” på gåturen (træ-stammer, stubbe og store sten), har jeg droppet at give ham de udfordringer at balancere på dem, når han ikke kan se, hvor ujævnt overfladen er under sneen – for det skulle da lige passe, at Kopy glider og kommer til skade 😉
Så i stedet har vi fundet på en bænke-leg. Legen går ud på at få Kopy til at stå eller sidde i forskellige positioner på bænken. Nedenfor er der billeder af nogle af positionerne (og Kopy er stadig ikke en linselus som hans far Elliot 😉 ). Kopy synes bænke-legen er rigtig sjov, og fandt endda selv på nogle af positionerne 😀
- Kopy sidder på bænken
- Kopy med forbenene liggende på bænken
- Kopy står på bænk med forbenene på ryglænet
- Kopy sidder på jorden med forbenene hvilende på bænken
- Kopy holder er forben på bænken
- Kopy’s egen idé – at lægge forben og hovedet på ryglænet :-)
Skriv et svar