Træning af “bliv”

 Efter at have startet på at lege Crate Games, synes Sookie buret er et rigtigt fedt sted at være – fra at ligne en, der fik brændt poterne, når hun trådte ind i buret, er det nu stedet, hvor der leges og gnaves kødben. Buret står fremme hele tiden, men bliver kun brugt til legen (ellers er hun i den store hvalpegård). Hun har forstået, at man kun får en belønning, hvis man bliver i buret – og det har jeg benyttet mig af til træningen af “bliv”.

Sookie øver stå i døren

Sookie øver stå i døren

Buret er så stort, at hun sagtens kan sidde oprejst i det, så mens hun sidder i “sit”, har jeg hoppet rundt, været ude af syne, kastet legetøj (men det er hun nu ikke så tændt på endnu) og godbidder – og hun sidder der uden så meget at flytte et ben 😀 

Hun har også forstået, at man ikke går ud af hoveddøren førend man får lov (og man kun bliver belønnet, når man bliver bag dørtrinnet) – her har vi øvet “stå”. Og det er ganske hyggeligt at stå der – og holde et vissent efeu-blad i munden 😉

Her til aften trænede jeg “lay down” med Sookie. Jeg løb tør for godbidder og gik lige ud i køkkenet for at hente flere – men gav hende ikke en “fri”-kommando – sørme om hun ikke lå i samme stilling, da jeg kom tilbage 😀

Kan kun sige, at Crate Games er fantastisk til at lære hunden “bliv”!

Næste større mål er at lære hende at slappe af, når andre laver noget tæt på eller jeg laver noget med andre hunde. Elliot var helt udenfor pædagogisk rækkevidde, når jeg lavede noget med andre hunde – så det sørgede jeg for, at Kopy fik lært (er egentlig ikke sikker på, at jeg lærte ham det eller om havde det med i bagagen fra opdrætteren). Men det var ihvertfald rart, at Kopy ikke stod og gøede mens jeg lavede andet – så sådan skal Sookie også kunne vente stille og roligt.

Sookie leger med sin Kong

Sookie leger med sin Kong

Jeg er begyndt at lege med legetøj med hende. Hun er rigtig, rigtig flink til at komme med det – og tygger ikke i det på vejen tilbage. He he, det ser nu ikke sådan ud på billedet, men her er hun ved at gribe den..

Sookie er en rigtig spæner – løber afsted med fuld fart og langt! Hun får motioneret sig selv på ingen tid (og de andre hunde, der prøver at følge med 😉 ). Så hun har fået kælenavnet: missilet
Selvom hun allerede nu er ret muskuløs, skal hun også have trænet de muskler, hundene bruger når de løber agility – inden vi starter træningen. Så er risikoen for skader eller skævt skrog (som skal rettes af en kiropraktor) meget mindre 🙂