Igår formiddags var jeg ude og hyrde med Sookie. Jeg startede på at træne fradrivning og for at sikre mig, at Sookie ikke løb om i balance og ikke lystrede “lay down”, havde jeg en lang snor på hende. Men snoren havde jeg nu ikke brug for, da Sookie blev bagved fårene og flyttede dem fremad og lagde sig ned hver eneste gang jeg bad hende om det 🙂
Næste gang jeg var på, ville jeg træne lidt balance og tildrivning. Jeg sendte Sookie “away” og hun løb ud i en stor afstand til fårene, men blev så ved med at cirkle rundt om dem. Efter tre runder gik gassen af ballonen og hun var til at nå ind til igen. Ja, ældre og mere erfaren er hun ikke 😉 Men herefter gik det rigtigt fint. Jeg fik nogle tips af de mere erfarne hundefolk og det var fedt at se de tips virke.
Til sidst ville jeg lige træne lidt fradrivning igen, men uden snoren, da det jo gik så fint første gang.. hmm.. ja, man lærer jo af sine fejl, for når man lige har trænet balance, så er det jo det en uerfaren hund så tror den skal. Men men, kun to gange nåede hun at løbe om i balance og ellers gik fradrivningen fint! Super seje, Sookie 😀
Om aftenen var vi til hvalpeagility. Jeg troede Sookie ville blive hurtigt (mentalt) træt, når hun nu havde været igang om formiddagen også. Det gjorde hun slet ikke, hun var koncentreret lige til det sidste 🙂
Sookie blev herre-glad, da hun opdagede alle forhindringerne. Hendes hale svingede fra side til side de første 10 min 🙂
Vi skulle først starte på at lave springteknik. Og jeg trænede bare på et spring, da mellem-hundene trænede springteknik. Sookie havde set sin ven Qato tage kombinationen og hun så lige sit snit til at løbe hen og tage de første 4 spring i kombinationen, mens instruktør Maria flyttede på det sidste spring. Hun valgte dog at løbe forbi Maria og ikke springe ind i hende 😉
Sookie skulle prøve vippen for første gang. Den vippede dog kun 30-40 cm ned. Sookie synes godt nok det var underligt og ville ikke gerne lægge sig på feltet, så jeg viste hende en lækker godbid, og ned lagde hun sig 😉 Selvom hun synes vippen nærmede sig katagorien farlig, så var hun ikke svær at lokke op de næste par gange. Det er rigtigt dejligt, at hun har fået så meget tillid til mig!
Sookie var helt koncentreret om det vi lavede sammen og kunne sidde ved siden af mig uden snor på, når de andre løb (også på den anden bane) og hun tænkte slet ikke på, at løbe hen til dem. I pauserne ville hun dog gerne lige hilse på en ny hund. Så jeg håber bare, at hun var så ukoncentreret og løb hen til de andre i VAS for et par uger siden, var en enlig svale 🙂
Skriv et svar