Igår var vi ude og træne agility i et par timer. Lene havde arrangeret, at Sarah skulle komme og undervise vores unghunde. Vi blev kun tre ialt, så der var rigelig med tid til at gå i detaljer.
Første kombination vi trænede var et stakit (to spring stillet op på en vandret linie) og i en tunnel og fremsending over 3 spring. Stakit havde jeg ikke trænet med Sookie. Det mest avancerede Sookie har prøvet er møllen (tre spring stillet op som møllevinger), hvor jeg har trænet at skifte bagved hende.
Inden det blev min tur, smugtrænede jeg lige stakittet med Sookie i den anden ende af banen. Satte Sookie foran første spring og stillede mig henne ved andet spring. Sagde startkommandoen og Sookie sprang over første spring og løb hen til springet, hvor jeg stod og sprang imod mig.. blev da lige lidt overrasket der! 🙂
Hele kombinationen klarede Sookie fint i første forsøg – og jeg var stolt 😉 – dog fik jeg lige at vide, at jeg skulle tro lidt mere på min hund og ikke vente på den. Så det prøvede jeg at gøre – og det gik også fint!
Den anden sektion vi trænede, var af stor sværhedsgrad. Da Sarah viste os kombinationen, tænkte jeg: “øhh.. det ligner klasse 3 niveau.. det kan min hund da slet ikke 😮 “.
3 spring stillet op efter hinanden (fremsendelse). Det første spring skulle tages i retning mod de andre 2 spring; andet spring skulle tages i retning mod første spring; og tredje spring skulle tages i retning mod andet spring – og så lige i tunnellen til sidst.
Så igen, mens jeg ventede på det blev min tur, prøvede jeg at træne starten. Jeg stillede mig bag vingen på andet spring, holdt hånden ud med en godbid og kaldte Sookie til mig. Hun kiggede slet ikke på springet, men løb hen til min hånd med guffen. Dette gjorde jeg et par gange og først derefter skulle hun også tage spring nr 2.
Første gang vi tog hele sektionen, gjorde Sookie det så flot! Sookie fulgte min hånd rundt om springene og havde små buer samt god fremdrift til tunnellen… Jo, jeg var glad 😀 Meen.. så let slap jeg ikke.. (“hård” instruktør 😉 ) ..noget med, at jeg ikke helt troede på min hund.. jeg trippede i stedet for at løbe.. jooo, det var der vist noget om 😉 Jeg måtte prøve igen, og med de korrektioner Sarah sagde jeg skulle, kunne jeg mærke, at det bare var mere flow i løbet – god fart, ingen buer og Sookie smøg sig om spring-støtterne!
Dejlig start på året – at erfare, at ens hund kan meget mere end jeg lige troede.. den knap så gode erfaring var, at jeg fandt ud af, hvor dårlig en form jeg er i 😉
Skriv et svar