Der har ikke været så meget aktivitet på min blog, da min ferrari faldt på gulvet og strømstikket knækkede inden i computeren.. og hvornår havde jeg lige sidst taget backup? – i oktober 2008 🙁 Men det er lykkedes en kollega at redde indholdet af min harddisk… gik ellers lidt i panik over tanken om at miste alle billederne af Kopy..
Men ellers sker her en del. Jeg får nu trænet Sookie regelmæssigt på får – og hun er så sej, ja, helt fantastisk 😀 Svært ikke at prale, men nu ser jeg, hvad Angie så i Sookie på hyrdekurset! Det er tydeligt at se, at bare at få trænet et par gange om ugen har givet Sookie meget mere selvtillid – og hun er fænomenal til at læse fårene.. og jo, det er altid hende, der har ret.. jeg får tit givet hende nogle kommandoer på et forkert tidspunkt – og får sendt hende den forkerte vej om fårene.. er glad for, at hun ikke bliver fustreret over mig, men bare er så samarbejdsvillig og afbalanceret alligevel!
I agility synes jeg også, at der er sket en del den sidste måneds tid. Hun er mere tændt nu og løber pænt stærkt til træning – det hjælper, at hun sidder og kigger på de andre på holdet løbe 😉 Hun kan alle forhindringerne nu, dog skal hun stadig have lidt hjælp med vippen (hun fik desværre løbet op på den, hvor den smækkede i jorden – hun er ikke bange for den, men farten er helt nede) og så er hun først nu begyndt at springe 50-55 cm… det ser pludseligt så højt ud, når hun er så lille…
Træning af balancebommen går fint.. jeg har jo to kommandoer, som enten betyder “marker feltet” eller “ligge på feltet”. Sookie synes nu ikke, at der er grund til at lægge sig helt ned – det er der egentlig heller ikke, når bare hun bliver – men jeg synes det er lidt for tidligt, at hun ikke lægger sig helt ned, når hun ikke er mere erfaren.
Jeg har ikke brugt feltet på A-brættet den sidste måneds tid. Havde jeg haft et A-bræt herhjemme, ville jeg nok ikke have rejst den til fuld højde endnu. Når jeg træner i KAF, rammer hun feltet højt oppe, men når jeg træner i VAS, tager hun længere skridt og lander flot midt i feltet. Tror hun bedre kan lide de lækre gummibelagte feltforhindringer i VAS 😉
Jeg har tilmeldt Sookie til Fionia Cup, men selvom der er 1½ måned til, så er jeg spændt på, om vi når at få erfaring nok inden. Men det må gå, som det går – glæder mig ihvertfald til en uge med hyggelige mennesker og flot agilty 😀
Gamle Elliot er vist mere døv end jeg lige troede. Han hører ikke de dybe lyde og man skal tale højt til ham. Han er ekstrem god til at aflæse mig og hvad jeg vil have ham til. Kigger jeg på ham betyder det han skal komme og heldigvis har vi lavet så meget lydighed, at han kender så mange håndtegn 🙂
Men her forleden morgen, troede jeg da godt nok lige, at han ville stille træskoene.. han var kæk og galloperede rundt efter en ung tæve. Pludselig kollapsede bagparten og han faldt og kunne ikke rejse sig. Jeg troede først, at det var han hjerte (han har fortykkede hjerteklapper), men han var da heldigvis bare syret til.. så en lille pause, og han var klar til dame-jagt igen.. typisk Elliot, så beslutsom og han havde absolut ikke lært noget af det 😀
Ja det er dejligt at ha en hund der har lært håndtegn.
Største problem ved at Frida er døv er hvis hun pldselig skrider i en retning og jeg ikke kan komme indenfor synsvinkel for hende.
For Frida er det de høje lyde der er helt væk. Jeg kan være heldig at kunne råbe hende op hvis jeg rammer det rigtige tonefald.
Men godt at Elliot bare skulle ha en lille pause, man blir sq nervøs når der sker noget med de gamle.
Elliot var til dytlæge den 22/7 2010. Medicinen har virket. Tandbetændelsen er overstået og foreløbig bliver tandstumpen siddende! Tilsyneladende er der kun lidt væske tilbage i lungerne, ingen andre ødemer, tungen har en flot farve, hjertemedicin status quo – “en dejlig hund, udskriver medicin til et halvt år men ham vil jeg gerne se igen om 3 mdr!” Vi gik begge derfra i opløftet stemning. Gradvist har vi forlænget vore gåture – i et tempo, der passer os begge – og Elliot husker stadig sin arvefjende. Er tilsyneladende ikke klar over, at gebisset ikke er for kønt, for det bliver vist på lang afstend. Skulle lige veksle et par ord med manden i den anden ende af snoren – men måtte istedet tage telefonen, da jeg kom hjem- Nej så hellere naboens lille ferietæve. Man(d) er vel stadig en handhund. Hilsen Elliot