Jeg har lige været på et 2-dages kursus ved Janita og Jaakko fra Finland. Finnerne hører absolut til eliten indenfor agility – imponerende som deres hunde – af alle forskellige racer – kan løbe stærkt og samtidig have en god solid grundtræning. Så jeg glædede mig rigtig meget til kurset 🙂
Den første dag var jeg hos Jaakko, som havde sat en bane op på 30 forhindringer 😮 Vi fik en banetegning og skulle så gå banen. Efter vi havde gået banen, ville Jaakko have os til at vise hundens bane, og derefter hvordan vi vil ‘handle’ hunden på banen. Han kommenterede forslagene og viste os så, hvor vi skulle stå og hvordan han ville foreslå vi ‘handlede’ hunden.
Vi skulle gå ud til tredje forhindring og stille os bag vingen. Hunden skulle ud og hente springet (altså fra hundens linie tage springet bagfra) og derefter 180° tilbage igen. Jeg stiller mig ud bag vingen af springet og starter Sookie – Sookie kommer fint rundt, men i stedet for at komme 180° grader tilbage igen, nøjes hun med at springe i en vinkel af 90° og derefter styrte hen i en tunnel.. hmm..
prøver igen, og sikrer mig nu, at jeg har kontakt med hende og først derfter løber jeg – resultat, Sookie løber i det andet tunnel-hul.. hmm..
Jaakko fortæller mig, at jeg ikke må stå der og vente, men bevæge mig hele tiden – og at jeg med Sookie ikke skal stille mig bag ved vingen, da hun er så lille og springer så tæt på vingen, at hun springer nærmest sidelæns over springet og ikke får drejet. Så jeg skulle stille mig ca 30 cm ved siden af vingen og så gå ca 20 cm frem – herved tvinger jeg Sookie til at komme længere væk fra vingen og derved har en chance for at få drejet i rigtig retning før springet..
Jeg prøver igen, hvor jeg nu står på det nye fiks-punkt – og voila, Sookie vender 180° over springet og linien til det efterfølgende spring var perfekt 😀
Jaakko havde flere kommentarer til min handling – bl.a. skulle jeg ikke løbe lige bag Sookie i hendes løbebane (så kan hun ikke se, hvad jeg vil have hende til) og jeg skulle heller ikke svinge så meget med armene, når jeg skulle have Sookie til at springe og så ikke bruge armen tættest på springet, men den modsatte arm, til at signalere, at hun skal tage springet, når jeg står med front til hende ved springspringstøtten (se fjerde billed nedenfor).
Mine “drej-skarpt-efter-springet” kommando skulle jeg ikke bruge – jeg skulle prøve at løbe banen uden at sige noget, men kun bruge kropssprog – Sookie gjorde det fantastisk.. det gik op for mig, at jeg stresser mig selv med at “pludre” kommandoer til hende hele tiden og at jeg kommer til at stoppe min handling når jeg stopper med at sige kommandoen (nu har jeg forklaringen på mange vægringer) 😮
Dagen efter skulle jeg være hos Janita. Det sker så sjældent, men min arbejdstelefon ringede flere gange om natten, og issuet fortsatte efter jeg forlod arbejde den dag – så ikke bare var jeg træt, men fokus var et andet sted. Og det kunne jeg desværre ikke lige få lagt bag mig, da jeg skulle på – så det var så sjusket og grimt, det jeg fik lavet 🙁 Efterfølgende at have fået klaret nogle telefonopkald, så jeg var forsikret, at der var styr på situationen, kunne jeg meget bedre koncentrere mig.
Da jeg skulle på anden gang, ville jeg hellere starte forfra på banen end at fortsætte fra der, hvor vi var nået fra første tur. Og det gik meget, meget bedre – og vi nåede næsten den hele bane igennem (29 forhindringer)! Jeg fik rigtig god feedback på min handling – fik afprøvet blind cross kontra front cross og hvad, der fungerede bedst. Vi lærte at stoppe helt op ved en lang tunnel, der lå udstrakt i en lige linie og sige hundens navn inden den løb ind i tunnellen, for det skulle få dem til at dreje skarpt, når de kom ud af tunnellen.. det virkede ikke helt på Sookie – hun spænede ind i tunnellen, men hun er jo så lille, at hun ingen problemer har med at vende om i tunnellen 😉 Så jeg skulle i stedet sige en lyd og det virkede!
Der hvor vi lavede fejl på banen, var hvor jeg tvivlede på, at Sookie kunne det.. f.x. lå der en U-tunnel, hvor slalom var stillet op imellem tunnel-indgangene og som sluttede 1 meter fra linien fra tunnel-hullerne.. første gang lavede Sookie fejl og løb ud, men helt klart fordi jeg tøvede – da jeg efterfølgende handlede hende, som det bare var en selvfølge, så tog hun da hele slalom og registrerede slet ikke tunnellen.. hmm 😀
Så alt i alt et rigtigt godt kursus og fedt at få så mange input at arbejde videre på. Natasha har taget disse fede billeder af Sookie på kurset.
Skriv et svar